torsdag den 3. april 2008

Første morgen i Sydney


Vi koger dejligt længe i vores 2 etagers ”executive condo suite” midt i Darling Harbour. Det skal være en dovner dag hvor der kun skal handles, afleveres 4hjuler hos Thrifty samt plejes småskader hos enkelte af familienmedlemmerne. Vi får spist müsli og cocopops med frisk mælk og er ikke klar til at komme afsted før frokost. Jacob har opdaget, at der er vaskemaskine og tumbler på det ene badeværelse – så vi benytter lejligheden til at vaske for at fylde kufferterne op med rent tøj. Vi kører til et shopingcenter lige bag Wentworth Park – der er et Coles supermarked – som vi også brugte i Katoomba. Jeg bliver efterladt i bilen i P-huset, mens de andre går op for at handle. De misser en etage og går i stedet ind i K-Mart: ”K-Mart sucks” - det er ligesom en A-Z uden en foodafdeling. De handler endelig rigtigt ind i Coles og indser undervejs, at øl mv. skal købe i separate bottle-shops – Aussierne er vist også med på den med ”Sprit-bolaget”. Tilbage i bilen har faderen i sin laaaaannnnggvarige kedsomhed fundet yderligere et spil kort, et spil Uno, Peters solbriller, nogen hotelkvitteringer, 3 vandrepinde som alt sammen var overset da vi pakkede bilen ud i går. Jeg finder også ud af at det bagudvendte ekstra bagsæde i Pajeroen kan vippes ned i en brønd under gulvet, så der bliver regulært og stort bagagerum – Øv.... bilen skal afleveres om 2 timer – den erkendelse kunne vi godt have brugt i Melbourne, da vi jo netop spurgte Thrifty om vi kunne få det ekstra bagsæde pillet ud. Vi får indkøbet lagt ind i det store baggaerum og kører bilen en sidste gang til hotellet for at læsse af. Så skal vi lige have fundet Thriftys garage. Kings Cross står der i papirerne - ??? - Det er et helt downtown kvarter – vi ringer og får adressen William Street 75 + en bemærkning om at garageanlægget er i en sidegade til kontoret. OK siger GPS'en og vi tøffer downtown. Der var kontoret og så den sidegade? - lige der – men en høj kantsten og blomsterkummer forhindrer os i at køre off-road. Rundt om blokken og gætter os vej gennem en 2-3 ekstra gader – vupti – hvad er problemet?. Tilbage på hotellet laver vi en hurtig frokost for de 3 mobile vil ud og se på Darling Harbour området. Efter de har spottet nogle gode restrauranter og ædt is hos HC Andersen isbutikken med dansk betjening er de kommet tilbage for straks at gå i hotellets pøl. Den er de også lige kommet tilbage fra – romersk bad i pakhus kulisse og nu vil Jacob ned i fitness centret for at løfte jern. På med Ipod shufflen og så afsted - Han ved nok godt han har ”storfedet” den de sidste par uger. Med eget køkken og en mindre mobil Kim laver vi hjemme aftensmad i aften: karry-millionbøf med ris.

3 kommentarer:

Moster sagde ...

Glemte lige at fortælle, Herning vandt 1. kamp men Fiskerne vandt 7-2 på hjemmebane i 2. kamp. I hører nærmere....

Familien sagde ...

FIK FIK FIK - Herning er som Bjarne Riis - fyldt med EPO

Ask sagde ...

Hej Peter
Vi har siddet og kigget på jeres billeder og læst lidt om jeres spændende tur. Jeg savner dig helt vildt meget og glæder mig til du kommer hjem! Jeg mangler dig til at spille x-box. I morgen skal klassen på tur til venskabsklassen. Vi skal købe ind til frokost i bazar Vest, vi skal lave madpandekager. Nu er det sengetid, men det er lidt svært at falde i søvn når det er så lyst.
Kærlig hilsen Ask