Forstuvning eller ej: Kim vil ikke bare opleve Sydney fra hotellets vindue, så han bider tænderne sammen, og vi bevæger os alle ud i morgensolen for at hyre en havnetaxi til den store rundtur i Sydney havn. Der findes utallige variationer over temaet harbour cruises, fra store ”færger”, over katemaraner, til lystbåde, til racerbåde (hvor man er nødt til at være iklædt regntøj), med og uden forplejninge, etc. ... mere eller mindre sofistikerede turistfælder. Men vi ender som sagt med at nøjes med en lille gul 10 personers havnetaxi. Det viser sig at være et godt valg: Der er ingen kinesere, føreren – en vejrbidt ”Mike Dundee”-type - er ikke uden aussi-humor (What's the difference between the casino and the church? In the casino, you really mean it when you're praying ...) og han kan en masse anekdoter om havnen og dens historie.
Det er en fantastisk havn: Vi sejler ud fra Darling Harbour, hvor stål, glas og beton-skyline afløses af gamle bygninger, forbi marinemuseet og de to krigsskibe, vi skal ombord på en af de andre dage, krydser under Sydney Harbour Bridge, hvor vi kan se de bitte-små mennesker, som har været så letsindige at betale det blege for at få lov til at klatre over den, og kommer forbi operaen. Absolut imponerende bygningsværk! Forbi Elizabeth Bay, Double Bay (double pay, ifølge vores guide, for det er der alle the celebrities bor), forbi Fort Denison og Shark Island, forbi Taronga Zoo, forbi de to officielle Sydney residenser for henholdsvis the Prime Minister og the Govenor (dronningens udsending), inden vi sejler tilbage til operahuset, hvor vi blev sat af.
Det er ligeså flot at se operahuset fra landsiden. Man forstår godt, hvorfor det er blevet så entydigt et varetegn for Sydney, og det føles næsten lidt uvirkeligt at gå der. Ved siden af ligger botanisk have, så efter lidt formiddagskaffe i solen på havnepromenaden, slentrer vi en tur (højere tempo kan det jo ikke rigtig blive til) gennem de mange mere eller mindre kendte planter og træer. En oase midt i storbyen.
Det (han) går stadig fint trods foden, så vi beslutter at tage en taxi til Sydney Tower, da vi kommer ud af haven på den anden side. Vi kan se Sydney Tower fra vores stuevindue – det højeste punkt i Sydney, 250m, med 360o udsigt over byen. De tilbyder også udendørs klatring (det gør de åbenbart meget i her i byen), men vi holdt os indenfor og spottede bl.a. vores hotel + mange af de andre sights vi så fra vandsiden i formiddags. Med i prisen er en appetitvækker på resten af Australien i form af Oz Treck – 3D hjemmebiograf med indlagt effekt i stolene, sponseret af Australiens Turistministerium. Vi fik bekræftet nogle af de ting, vi allerede har set i the outback, og fik en smagsprøve på nogle af de ting, som ligger foran os op ad kysten, så det var OK. Fra toppen havde vi set, at Sydneys mono-rail gik lige udenfor bygningen, så vi besluttede at tage den retur til hotellet og vi endte med at køre 1½ tur rundt, for at få hele ruten at se (ca. 20 min. kørsel).
Retur på hotellet drog Jacob i fitness centret og svømmehallen inden aftenens menu af pasta og kødsauce, som vor mor laver den. Peter spiste tre portioner ... vist den første gang på turen, hvor han virkelige var mæt. Alle var godt trætte så det blev en kort aften, inden vi gik til køjs.
Kims fod trængte vist især til hvile. Vi må se, hvor meget den kan klare i morgen.
Det er en fantastisk havn: Vi sejler ud fra Darling Harbour, hvor stål, glas og beton-skyline afløses af gamle bygninger, forbi marinemuseet og de to krigsskibe, vi skal ombord på en af de andre dage, krydser under Sydney Harbour Bridge, hvor vi kan se de bitte-små mennesker, som har været så letsindige at betale det blege for at få lov til at klatre over den, og kommer forbi operaen. Absolut imponerende bygningsværk! Forbi Elizabeth Bay, Double Bay (double pay, ifølge vores guide, for det er der alle the celebrities bor), forbi Fort Denison og Shark Island, forbi Taronga Zoo, forbi de to officielle Sydney residenser for henholdsvis the Prime Minister og the Govenor (dronningens udsending), inden vi sejler tilbage til operahuset, hvor vi blev sat af.
Det er ligeså flot at se operahuset fra landsiden. Man forstår godt, hvorfor det er blevet så entydigt et varetegn for Sydney, og det føles næsten lidt uvirkeligt at gå der. Ved siden af ligger botanisk have, så efter lidt formiddagskaffe i solen på havnepromenaden, slentrer vi en tur (højere tempo kan det jo ikke rigtig blive til) gennem de mange mere eller mindre kendte planter og træer. En oase midt i storbyen.
Det (han) går stadig fint trods foden, så vi beslutter at tage en taxi til Sydney Tower, da vi kommer ud af haven på den anden side. Vi kan se Sydney Tower fra vores stuevindue – det højeste punkt i Sydney, 250m, med 360o udsigt over byen. De tilbyder også udendørs klatring (det gør de åbenbart meget i her i byen), men vi holdt os indenfor og spottede bl.a. vores hotel + mange af de andre sights vi så fra vandsiden i formiddags. Med i prisen er en appetitvækker på resten af Australien i form af Oz Treck – 3D hjemmebiograf med indlagt effekt i stolene, sponseret af Australiens Turistministerium. Vi fik bekræftet nogle af de ting, vi allerede har set i the outback, og fik en smagsprøve på nogle af de ting, som ligger foran os op ad kysten, så det var OK. Fra toppen havde vi set, at Sydneys mono-rail gik lige udenfor bygningen, så vi besluttede at tage den retur til hotellet og vi endte med at køre 1½ tur rundt, for at få hele ruten at se (ca. 20 min. kørsel).
Retur på hotellet drog Jacob i fitness centret og svømmehallen inden aftenens menu af pasta og kødsauce, som vor mor laver den. Peter spiste tre portioner ... vist den første gang på turen, hvor han virkelige var mæt. Alle var godt trætte så det blev en kort aften, inden vi gik til køjs.
Kims fod trængte vist især til hvile. Vi må se, hvor meget den kan klare i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar