fredag den 2. maj 2008

Lost in heaven

Heaven kalder jorden - kom ind!!!
Ah - dette er guf for sjaelen. Det eneste vi rigtigt mangler her paa Dunk Island er en ordentlig internetforbindelse, saa vi ogsaa kan oploade billeder mv. Men niks - det har de ikke her i Paradis.
Vi feder den helt vildt og er kommet ned i et tempo, der goer det svaert at naa noget mellem de alt for store maaltider.
Stranden er perfekt - der har ikke vaeret nogen stinger attacks paa Dunk i aar, saa der er ingen der tager de grimme blaa stingersuits paa. Det eneste rigtigt kolde vand, vi kan svale os lidt i er den lille ferskvandscreeck, der loeber ved siden af vores dejlige suite, der ligger parterre lige ned til vandet. I forgaards lavede ungerne og jeg en daemning tvaers over vandloebet, saa vi kunne faa et lille soppebasin at koele os.
Havet og poolomraaderne er varmere end noget vi tidligere har oplevet - selv paa den anden side af Dunk, hvor vi har sejlet i catamaran er det svaert at faa et koeligt vandsproejt, mens man sejler rundt mellem de forskellige Islands.

I hoerer mere naar vi kommer retur til jorden og internettet igen.

Heaven - over and out.

mandag den 28. april 2008

Farvel KEA camper






Store oprydning- og afleveringsdag af camperen. Efter 21 dage i vores KEA camper skal vi nu skilles fra flyttebussen. Det bliver dog ikke så svært – den er lidt snæver at bo i så længe og ikke alle dimser i vores ”luksus”camper har spillet i den tid vi har haft den. Specielt de sidste par meget varme dage har det været surt at have en aircondition, der ikke kan køle overhovedet, men vi havde fra begyndelsen besluttet, at vi ikke gad at ringe til KEA hver gang vi fandt en bøf i udstyret eller i vedligeholdelsen af deres camper, for den eneste løsning havde jo været at vi skulle køre til en aller anden camperdealer for at få en mekaniker til at løse problemet og vi er ligesom ikke kommet til Australien for at besøge bilværksteder. Så længe selve bilen har kørt som en drøm og problemerne i camperdelen har været til enten at omgå eller til at undvære, så har vi valgt at holde ferie i stedet for at bruge tid på KEA's ”hen-ad-vejen” vedligeholdelsesprogram.
Vi tømte bilen for grej og tøj, som Lone pakkede i kuffertene ude på pladsen foran, mens vi andre pakkede sengene sammen og støvsugede bilen. Det var med at få det overstået inden varmen bankede igennem igen. Vi havde booket en af campingpladsens mange hytter – et særdeles godt alternativ til et down-town hotelværelse, så vi flyttede fra camperen direkte ind i hytten, for en enkelt overnatning, inden vi skal videre til Dunk Island i morgen. Derefter var det de endegyldigt sidste 7 km i den ”forkerte” side af vejen, ind til Cairns for at aflevere camperen. Bummer – jeg havde glemt at fylde den op med diesel, så jeg kørte lige en tur ekstra for at få det på plads. KEA fik sig en ”kom-i-gang”-liste, så næste lejere ikke får en bil, der har lige så mange mangler.
Vi snuppede en taxa videre ind til centrum for at se om beskrivelsen af byen nu også holdt stik. Det var en positiv overraskelse. Byen har ikke nogen strand, fordi udløbet fra floden er lav-vandet mudret mangroveskov. I stedet har de lavet en offentlig ”lagune” sandvands-pøl med både strand, palmer, og selvfølgelig skyggefyldte barbie steder. Rigtig lækkert. Lagunen ligger ved byens esplanade, der løber 3 km op langs kysten med board-walk og fugle-udsigtspunkter. Ungerne ville gerne have været i pølen, men vi havde ligesom ikke taget badetøj med, så øv, at Lonely Planet ikke havde været lidt mere præcise om lagunens muligheder. De har ellers været vores tro følgesvend hele turen og har indtil nu været lige i øjet med deres beskrivelser og anbefalinger – incl når de imellem linierne får beskrevet, at de ikke anbefaler et sted. I stedet gik vi en tur langs shopping-gaderne for lige at få bændt lidt flere AUD af på tøj og is.
Hjemme igen i hytten - hvor der er en velfungerende aircondition – gjorde vi et tappert forsøg på at tømme køleskabet for de sidste rester mad – og XXXX øller - inden ungerne og Lone gik mod pølen igen – ikke så flot som lagunen inde i byen, men den er nu lækker nok og den køler!
Da de kom tilbage, havde Peter lært at brystsvømme, hvilket han ellers har nægtet at lære hele ferien. Det var også lykkedes at støde på yderligere to danske familier. 5 stjerner er åbenbart en dansker-magnet.
Efter vores sidste campingdinner i denne omgang var der stemning for aftenbadning i pølen. Vi måtte bare have en svømmetur i neon-palmernes skær. Coconut Grove er oversået med store elektriske plastickokospalmer, hvor stammen og palmekronen lyser og blinker i bedste Miami stil det meste af natten. Det er lidt kinky, men samtidigt rimeligt flot at se på.

Hedebølge






Nøj, hvor har der været varmt i dag. Godt og vel 37 grader, vil jeg skyde på. Vi startede ellers dagens aktiviteter tidligt med Jacob og Kim på basket banen allerede før kl. 9 og Peter og mig ved hoppepuden kort efter. Men det blev hurtigt en varm affære med begge aktiviteter.
Hytten ved siden af hoppepuden viste sig at være beboet af en familie fra Silkeborg. De havde været afsted siden slutningen af februar med både New Zealand og Australien på programmet. De var på vej nordpå og havde godt 14 dage tilbage endnu, inden de slutter af med 14 dage i Thailand. Noget af en tur! Vi opgav hurtigt flere fysiske aktiviteter på land og gik til poolen, da vi havde ønsket silkeborgenserne en god videre tur. Og minsandten om ikke der lå en familie fra København. Det er meget pudsigt, i lyset af hvor få danskere vi ellers er stødt på i løbet af turen. De rejser hjem i morgen efter 5 uger fra Sydney til Cairns i camper, så de har været lidt mere moderate i deres planer. Men begge familier var lige så begejstrede for Australien og deres respektive oplevelser, som vi er.
Vi endte med at være på pladsen hele dagen og gøre brug af de forskellige femstjernede faciliteter. Alle vi har mødt har sagt, at Cairns er en kedelig by, og Lonely Planet bogen beskriver den heller ikke særligt flaterende, så vi orkede ikke at komme afsted i camperen i varmen for at se om det var rigtigt. Jeg tror måske også, at vi er ved at være lidt overloaded med oplevelser og indtryk alle sammen. Jeg tror, alle trænger til at komme ud af camperen og få fast grund under fødderne igen.
Det bliver dejligt at drosle ned i næste uge på Dunk Island. Måske kan vi endda nå at komme til at kede os lidt. Foreløbig står den på barbie igen i aften. Vi forsøger at gentage successen fra forleden med T-bones and the lot. Der er barbies strøet over hele campingpladsen, så det ville da næsten være synd ikke at gøre brug af dem. Og heldigvis er temperaturen allerede faldet drastisk, nu hvor solen er forsvundet bag bjergene vest for Cairns.
Der er god tv modtagelse her i Cairns så ungerne vil se Gladiator her til aften. Kim og Jacob har allerede set søndags-AFL her i eftermiddags, hvor Brisbane mulede Melbourne 136-85. Det er en sport med godt med Umpf.