Store oprydning- og afleveringsdag af camperen. Efter 21 dage i vores KEA camper skal vi nu skilles fra flyttebussen. Det bliver dog ikke så svært – den er lidt snæver at bo i så længe og ikke alle dimser i vores ”luksus”camper har spillet i den tid vi har haft den. Specielt de sidste par meget varme dage har det været surt at have en aircondition, der ikke kan køle overhovedet, men vi havde fra begyndelsen besluttet, at vi ikke gad at ringe til KEA hver gang vi fandt en bøf i udstyret eller i vedligeholdelsen af deres camper, for den eneste løsning havde jo været at vi skulle køre til en aller anden camperdealer for at få en mekaniker til at løse problemet og vi er ligesom ikke kommet til Australien for at besøge bilværksteder. Så længe selve bilen har kørt som en drøm og problemerne i camperdelen har været til enten at omgå eller til at undvære, så har vi valgt at holde ferie i stedet for at bruge tid på KEA's ”hen-ad-vejen” vedligeholdelsesprogram.
Vi tømte bilen for grej og tøj, som Lone pakkede i kuffertene ude på pladsen foran, mens vi andre pakkede sengene sammen og støvsugede bilen. Det var med at få det overstået inden varmen bankede igennem igen. Vi havde booket en af campingpladsens mange hytter – et særdeles godt alternativ til et down-town hotelværelse, så vi flyttede fra camperen direkte ind i hytten, for en enkelt overnatning, inden vi skal videre til Dunk Island i morgen. Derefter var det de endegyldigt sidste 7 km i den ”forkerte” side af vejen, ind til Cairns for at aflevere camperen. Bummer – jeg havde glemt at fylde den op med diesel, så jeg kørte lige en tur ekstra for at få det på plads. KEA fik sig en ”kom-i-gang”-liste, så næste lejere ikke får en bil, der har lige så mange mangler.
Vi snuppede en taxa videre ind til centrum for at se om beskrivelsen af byen nu også holdt stik. Det var en positiv overraskelse. Byen har ikke nogen strand, fordi udløbet fra floden er lav-vandet mudret mangroveskov. I stedet har de lavet en offentlig ”lagune” sandvands-pøl med både strand, palmer, og selvfølgelig skyggefyldte barbie steder. Rigtig lækkert. Lagunen ligger ved byens esplanade, der løber 3 km op langs kysten med board-walk og fugle-udsigtspunkter. Ungerne ville gerne have været i pølen, men vi havde ligesom ikke taget badetøj med, så øv, at Lonely Planet ikke havde været lidt mere præcise om lagunens muligheder. De har ellers været vores tro følgesvend hele turen og har indtil nu været lige i øjet med deres beskrivelser og anbefalinger – incl når de imellem linierne får beskrevet, at de ikke anbefaler et sted. I stedet gik vi en tur langs shopping-gaderne for lige at få bændt lidt flere AUD af på tøj og is.
Hjemme igen i hytten - hvor der er en velfungerende aircondition – gjorde vi et tappert forsøg på at tømme køleskabet for de sidste rester mad – og XXXX øller - inden ungerne og Lone gik mod pølen igen – ikke så flot som lagunen inde i byen, men den er nu lækker nok og den køler!
Da de kom tilbage, havde Peter lært at brystsvømme, hvilket han ellers har nægtet at lære hele ferien. Det var også lykkedes at støde på yderligere to danske familier. 5 stjerner er åbenbart en dansker-magnet.
Efter vores sidste campingdinner i denne omgang var der stemning for aftenbadning i pølen. Vi måtte bare have en svømmetur i neon-palmernes skær. Coconut Grove er oversået med store elektriske plastickokospalmer, hvor stammen og palmekronen lyser og blinker i bedste Miami stil det meste af natten. Det er lidt kinky, men samtidigt rimeligt flot at se på.
Vi tømte bilen for grej og tøj, som Lone pakkede i kuffertene ude på pladsen foran, mens vi andre pakkede sengene sammen og støvsugede bilen. Det var med at få det overstået inden varmen bankede igennem igen. Vi havde booket en af campingpladsens mange hytter – et særdeles godt alternativ til et down-town hotelværelse, så vi flyttede fra camperen direkte ind i hytten, for en enkelt overnatning, inden vi skal videre til Dunk Island i morgen. Derefter var det de endegyldigt sidste 7 km i den ”forkerte” side af vejen, ind til Cairns for at aflevere camperen. Bummer – jeg havde glemt at fylde den op med diesel, så jeg kørte lige en tur ekstra for at få det på plads. KEA fik sig en ”kom-i-gang”-liste, så næste lejere ikke får en bil, der har lige så mange mangler.
Vi snuppede en taxa videre ind til centrum for at se om beskrivelsen af byen nu også holdt stik. Det var en positiv overraskelse. Byen har ikke nogen strand, fordi udløbet fra floden er lav-vandet mudret mangroveskov. I stedet har de lavet en offentlig ”lagune” sandvands-pøl med både strand, palmer, og selvfølgelig skyggefyldte barbie steder. Rigtig lækkert. Lagunen ligger ved byens esplanade, der løber 3 km op langs kysten med board-walk og fugle-udsigtspunkter. Ungerne ville gerne have været i pølen, men vi havde ligesom ikke taget badetøj med, så øv, at Lonely Planet ikke havde været lidt mere præcise om lagunens muligheder. De har ellers været vores tro følgesvend hele turen og har indtil nu været lige i øjet med deres beskrivelser og anbefalinger – incl når de imellem linierne får beskrevet, at de ikke anbefaler et sted. I stedet gik vi en tur langs shopping-gaderne for lige at få bændt lidt flere AUD af på tøj og is.
Hjemme igen i hytten - hvor der er en velfungerende aircondition – gjorde vi et tappert forsøg på at tømme køleskabet for de sidste rester mad – og XXXX øller - inden ungerne og Lone gik mod pølen igen – ikke så flot som lagunen inde i byen, men den er nu lækker nok og den køler!
Da de kom tilbage, havde Peter lært at brystsvømme, hvilket han ellers har nægtet at lære hele ferien. Det var også lykkedes at støde på yderligere to danske familier. 5 stjerner er åbenbart en dansker-magnet.
Efter vores sidste campingdinner i denne omgang var der stemning for aftenbadning i pølen. Vi måtte bare have en svømmetur i neon-palmernes skær. Coconut Grove er oversået med store elektriske plastickokospalmer, hvor stammen og palmekronen lyser og blinker i bedste Miami stil det meste af natten. Det er lidt kinky, men samtidigt rimeligt flot at se på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar