Tid til afsked med Liz og Trilby. En sidste omgang morgenmad i landkøkkenet og afregning (Vi slap for at afregne den da hvor vejene gjorde at vi ikke kunne nå frem til Trilby). Til gengæld blev der indkøbt neopren dåse-kølere med reklametryk i rå mængder (Stubbyholders). De har allerede vist sig yderst handy til holde både colaer, vandflasker og Hob-Nobs kolde.
Kim prøvede Garys nyeste Akubra hat – Den passede perfekt, så vi fik lige navnet på modellen (Akubra Pilbara str. 58) med på vejen. Hvis ikke den kunne fåes i Landmark grovvarebutikken i Bourke, så var der lige en adresse på ”Blousers & Trousers” i Dubbo, the farmer capital, på vejen til Sydney.
Så vi satte målrettet GPS'en mod Dubbo, efter et hurtigt kig på fåreklipningen, som for længst var gået i gang på farmen: En ”shearer” klipper 100 får om dagen – det går tjep. Fårene var forbavsende tavse, selvom det så lidt voldsomt ud – og bagefter var de lettere forskårne enkelte steder, hvor saksen åbenbart var smuttet ... not the ”Gilette Man” - men de opførte sig faktisk som om det var godt at få overfrakken af i varmen. So much for al diskussionen i Danmark, der kørte inden vi tog afsted, om maltrakterede får – det så vi bestemt ikke noget til.
Peter har fyret turens vinderkommentar af efter at have set en del Aussie TV i vores Trilby hus og dernæst hørt på the Murrays hele ugen: ”Selv menneskerne hernede er på et andet sprog” - Den kostede mavekrampe hos resten af familien.
Nå, men afsted på de sidste ca. 100 km på dirt road – det kommer vi ikke til at savne, men den var i det mindste blevet godt tør. Først en pause i Bourke, med tid til frokost. Man forstår godt, hvorfor de har kaldt det Back O'Bourke. Der er ikke meget at se. Vi undrede os lidt over byggestilen, som er ”Louisiana møder det vilde vesten” med store facader, og svalegange og buer og støbejerns-udsmykning.
Fra Bourke var det farvel til the outback, og endelig asfalt igen, på god, lineal-lige landevej, så det gik godt fremad. Efterhånden begyndte landskabet også at skifte til mere og mere landbrugsland og korn-siloer – AAG gå hjem og vug – de er edder store de kornhuse der har herned. Vi nåede frem til Dubbo sidst på eftermiddagen.
Byen ligger hvor de vigtigste nordsyd østvest veje i NSW krydser hinanden og er åbenbart derfor et stort trucker og repræsentant overnatningssted, så der var adskillige moteller. Vi stilede dog direkte efter Blousers & Trousers – hvem sagde Morfar-butik eller DalleWalle... men de havde de famøse hatte og den rette størrelse, så lettet for AUD 120 var Kims tur reddet. ”G'day Outback Wannabee - Andersen”
Lidt tilbage ad landevejen havde vi udset os et motel, som havde plads, så vi var hurtigt indstalleret. Kim og Jacob fandt en bilvask tæt på, så den stakkels bil kunne komme af med sin røde overfrakke af out-back mudderkage. For kun 14 aussipenge blev den først håndforvasket, håndhøjtryksspulet, vasket med håndbørste af en noget presset vaskedreng, dernæst kørt frem til undervognsspuling, inden den endte i en vaskeautomat hvor 8 højtryksdyser indsæbede, spulede mens vaskedrengen knoklede videre med håndbørste ind i mellem. Tænk, den blev faktisk hvid igen.
Jagten på aftensmad blev lidt af en Dubbo-by-night tur, for mandag aften er tydeligvis ikke den store gå-ud-at-spise aften i byen – de fleste steder var lukket. De hælder nærmere til take-away, som vi så i alle afskygninger. Men vi var ikke klar til junk, så vi endte på restauranten til et andet motel, og fik udmærket mad, incl en mediumstegt halv ko til Jacob.
Tilbage på vores eget motel fandt vi ud af, at vi nok skulle have ledt lidt længere – der var trafikstøj + en skideirriterrende knurrende transformator fra den store 4000W lampe der oplyste parkeringspladsen der sammen med overvågningskammeraerne skulle holde biltyvene på sikker afstand. Kim måtte have Skanderborg Festival ørepropperne frem – det er noget der dur. Vi andre sov dog udmærket, trods road trains, som blev ved at blæse forbi natten over.
Kim prøvede Garys nyeste Akubra hat – Den passede perfekt, så vi fik lige navnet på modellen (Akubra Pilbara str. 58) med på vejen. Hvis ikke den kunne fåes i Landmark grovvarebutikken i Bourke, så var der lige en adresse på ”Blousers & Trousers” i Dubbo, the farmer capital, på vejen til Sydney.
Så vi satte målrettet GPS'en mod Dubbo, efter et hurtigt kig på fåreklipningen, som for længst var gået i gang på farmen: En ”shearer” klipper 100 får om dagen – det går tjep. Fårene var forbavsende tavse, selvom det så lidt voldsomt ud – og bagefter var de lettere forskårne enkelte steder, hvor saksen åbenbart var smuttet ... not the ”Gilette Man” - men de opførte sig faktisk som om det var godt at få overfrakken af i varmen. So much for al diskussionen i Danmark, der kørte inden vi tog afsted, om maltrakterede får – det så vi bestemt ikke noget til.
Peter har fyret turens vinderkommentar af efter at have set en del Aussie TV i vores Trilby hus og dernæst hørt på the Murrays hele ugen: ”Selv menneskerne hernede er på et andet sprog” - Den kostede mavekrampe hos resten af familien.
Nå, men afsted på de sidste ca. 100 km på dirt road – det kommer vi ikke til at savne, men den var i det mindste blevet godt tør. Først en pause i Bourke, med tid til frokost. Man forstår godt, hvorfor de har kaldt det Back O'Bourke. Der er ikke meget at se. Vi undrede os lidt over byggestilen, som er ”Louisiana møder det vilde vesten” med store facader, og svalegange og buer og støbejerns-udsmykning.
Fra Bourke var det farvel til the outback, og endelig asfalt igen, på god, lineal-lige landevej, så det gik godt fremad. Efterhånden begyndte landskabet også at skifte til mere og mere landbrugsland og korn-siloer – AAG gå hjem og vug – de er edder store de kornhuse der har herned. Vi nåede frem til Dubbo sidst på eftermiddagen.
Byen ligger hvor de vigtigste nordsyd østvest veje i NSW krydser hinanden og er åbenbart derfor et stort trucker og repræsentant overnatningssted, så der var adskillige moteller. Vi stilede dog direkte efter Blousers & Trousers – hvem sagde Morfar-butik eller DalleWalle... men de havde de famøse hatte og den rette størrelse, så lettet for AUD 120 var Kims tur reddet. ”G'day Outback Wannabee - Andersen”
Lidt tilbage ad landevejen havde vi udset os et motel, som havde plads, så vi var hurtigt indstalleret. Kim og Jacob fandt en bilvask tæt på, så den stakkels bil kunne komme af med sin røde overfrakke af out-back mudderkage. For kun 14 aussipenge blev den først håndforvasket, håndhøjtryksspulet, vasket med håndbørste af en noget presset vaskedreng, dernæst kørt frem til undervognsspuling, inden den endte i en vaskeautomat hvor 8 højtryksdyser indsæbede, spulede mens vaskedrengen knoklede videre med håndbørste ind i mellem. Tænk, den blev faktisk hvid igen.
Jagten på aftensmad blev lidt af en Dubbo-by-night tur, for mandag aften er tydeligvis ikke den store gå-ud-at-spise aften i byen – de fleste steder var lukket. De hælder nærmere til take-away, som vi så i alle afskygninger. Men vi var ikke klar til junk, så vi endte på restauranten til et andet motel, og fik udmærket mad, incl en mediumstegt halv ko til Jacob.
Tilbage på vores eget motel fandt vi ud af, at vi nok skulle have ledt lidt længere – der var trafikstøj + en skideirriterrende knurrende transformator fra den store 4000W lampe der oplyste parkeringspladsen der sammen med overvågningskammeraerne skulle holde biltyvene på sikker afstand. Kim måtte have Skanderborg Festival ørepropperne frem – det er noget der dur. Vi andre sov dog udmærket, trods road trains, som blev ved at blæse forbi natten over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar