Kim har det mildest talt dårligt. Paragurt og cola har endnu ikke rigtig hjulpet noget, men han vil ikke blive en dag mere i Brisbane, så han klemmer bogstaveligt talt balderne sammen og hjælper med at gøre vognen klar, så vi kan komme afsted efter planen til Steve Irwins Australian Zoo, på vej videre. Den ligger ca. 50 km nord for Brisbane i Glass House Mountains, som er dannet af vulkanklipper. Vi når frem, uden at Kim får brug for vognens toilet, men han er ikke klar til at gå med ind i parken, så vi andre drager af.
Det er ”Zoo møder Fårup Sommerland”, og at dømme efter oversigtskortet og dagens program er det med at komme over i Crocoseum for at se dagens show, som starter kl. 11. På vejen ser vi et par ordentlige basser af nogle croc's – det er ikke for ingenting Stevie gik under navnet Crocodile Hunter. Og man ser ham alle steder på plakater, som full-size cardboard figur, og på video på storskærmen som opvarmning, da vi får fundet en plads i crocoseum'et. Han sætter stadig sit tydelige præg på det hele.
Crocoseumet kan rumme 5000 tilskuere, og ”manegen” er et stort bassin med filt-græs omkring, hvor vi senere skal se diverse dyr optræde. Først skal vi dog lige have Irwin junior ”overstået”: Bindy Irwin er hans ca. 9-årige datter, som har sit eget morgen TV-program, hvor hun lærer børn om de vilde dyr. Vi så det tilfældigvis her til morgen i camperen. Hun har tydeligvis også udgivet en CD, og optræder på en lille scene sammen med sin backing-gruppe på 4 granvoksne mænd – The Crocmen. At dømme efter publikums reaktion er hun MEGET populær hernede, omend showet er lidt ”søgt” efter vores smag. I parkoversigten kan vi læse, at både Bindy og resten af familien også har hver sit eget tøj-mærke – talk about optimizing the PR ...
Efter MGP-showet kommer der endelig liv i manegen, hvor de viser adskillige eksemplarer af deres slanger og har en lille ”sketch” om, hvad man skal gøre, hvis man bliver bidt af en. Meget pædagogisk. Dernæst er der fugleshow med diverse truede arter, og lidt klovnerier med frivillige publikummer.
Endelig kommer så the main attraction – Monty, som er en ordentlig motherf.... af en krokodille. Den bliver lokket ud i bassinet af diverse dyrepassere. Mrs. Irwin kommenterer fra bassin-kanten og deltager ved at fodrer den med rotter for at få den til at vise sin sande natur. Imponerende hvor højt den gaber, hvor hurtigt den kommer op ad vandet, og ikke mindst dens death-rolls, da de fodrer den med et grisehoved på en snor, så den må kæmpe for at få sin god-bid. Ikke en herre, man har lyst til at støde på ved en mudret flod!
Efter showet skal vi andre lige affodres, inden vi tager The Stevie Safari Shuttle til den anden ende af parken for at se Asien-sektionen med elefanter og tigere. De har også en koala- og kænguru-sektion, som vi dog går hurtigt igennem. De kan ikke måle sig med Lone Pine fra i går, hvad de to dyr angår. Så i stedet ind i deres kæmpe voilière for at se papegøjer og andre eksotiske fugle + terrariet med et utal af ulækre slanger.
Vi må også lige omkring legepladsen og hoppeborgen, for at Peter kan få fred i sindet, inden vi går i butikken ved udgangen. Dels har vi lovet Kim at købe en pin med fra parken til hans hat, dels skal vi have fat i nogle nye chokolader og vingummier, som Irwin dynastiet har udviklet i samarbejde med The Incredible Chocolate Company, og som de lancerer i disse dage ved at promoverer dem i parken ... og vi er spot-on i målgruppen!
På P-pladsen finder vi en lidt friskere Kim i camperen. Det er lykkedes ham at få sovet lidt og en banan og en youghurt er da gledet ned. Han er heldigvis frisk nok til at vove sig på landevejen igen, de 200 km vi har tilbage, inden Hervey Bay, som bliver vores base de næste par dage. Herfra kan vi sejle over til Fraser Island og også få set noget mere af fastlandskysten, som for denne dels vedkommende hedder Sunshine Coast.
Navnet passer foreløbig: De har haft fuld sol og 27 grader hele dagen, og der er lunt og ikke en sky på himlen, da vi når frem kl. 17.30. Herligt! Det lover godt!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar