Tørvejr og letskyet – Det passer fint til en tur i Lone Pine Koala Sanctuary, som ligger i udkanten af Brisbane. Det viser sig at være midt i et bedre villa-kvarter, hvor der er adskillige nybyggerier i gang. Der er åbenbart også bygge-boom i Australien.
Parken er overskuelig og godt anlagt under store træer lige ned til floden. Fokus er klart på koalaer – verdens største koala-fristed med over 130 voksne eksemplarer og adskillige unger oveni. Og de er nøjagtig så nuttede som vi – og især Peter – havde håbet. De er alle vegne. De hænger og putter sig eller sidder og kigger på os med deres dovne ansigtsudtryk.
Koalaer er nemme at holde i bur: Et hegn på lidt over en meter og så en træstamme med grene med en afstand på et par meter til hegnet, så hverken kan eller gider de forsøge at gå nogen steder. De dertil indrettede stammer er alle forsynet med et bundt friske eucalyptusgrene.
Vi går straks ned til photo-spot-stedet, hvor man kan blive fotograferet med en real-life bamse i favnen af en professionel fotograf, mod at slippe AUD 15, og derefter er man velkommen til at skyde løs med eget kamera. En del af beløbet går til det gode formål at beskytte koalaerne, så det må vi naturligvis støtte.
Jacob går først og får instruks i, hvordan man skal holde den, så koalaen er tryg. Derefter Peter, som får en skammel at sidde på, for at kunne holde bæstet – de kan veje op til 15 kg, så det er ved at være lige så meget som Peter selv. Han er ikke helt tryg ved situationen – kløerne kradser igennem hans t-shirt og smilet er stramt fordi øredusken kilder ham på hagen – men det var et af målene med hele hans tur, så det skal lykkes. Og resultaterne blev også gode – se http://www.koala.net/photo/1004008118.htm eller http://koala.net/photo/1004008514.htm for de synlige beviser. Der ligger de de næste 60 dage.
Senere på dagen er der en præsentation, hvor vi hører om parkens historie og facts & figures, så som at de kun spiser eucalyptus skud; at en voksen kan spise 4-600 g pr. dag (og hvor meget vejer et enkelt blad lige?); at de IKKE er høje af de euforiserende stoffer, men at de sover eller holder sig i ro så meget som muligt for at spare på energien, så de ikke er nødt til at spise endnu mere; at de har helt entydige kendetegn i både deres ansigter (og det er ikke engang løgn!) og i deres mønster i pelsen på bagen; og meget mere.
Vi fotograferede løs på turen rundt og hyggede os med at gå fra gruppe til gruppe. Især The Boys var morsomme. De var relativt aktive og to af dem ”sloges”, hvilket var noget af et show. En anden vovede sig ned af sin stamme og Jacob lokkede den hen til hegnet med en løs eucalyptus gren. En tredje nøs hvilket lød noget så nuttet.
En anden stor del af parken var åben ”out back” hvor der var emuer, wallabier, og kænguruer i massevis. Man kunne købe foder til the 'roos, og det lykkedes at få adskillige til at spise løs af Jacobs og Peters hænder. Morsomt. Videre så vi en enkelt doven krokodille, fugle, wombats, en ÆKEL kæmpe-edderkop, krybdyr og slanger, etc.
Frokostområdet var anlagt med flere koala-oaser rundt om, og vi fik set, hvordan dyrepasserne indsamlede de afspiste grene fra hver stamme, og fordelte nye friske– det er fast arbejde at holde bamserne ved føden, sku' vi hilse at sige: Parken indsamler og fodrer dem med ca. 1 ton blade hver dag – ta' den!
Retur på campingpladsen gik Jacob og Peter i pølen, omend det nu igen var blevet overskuet. Kim gik i seng med maveonde, og jeg fik bikset noget intermistisk aftensmad sammen, til indendørs fortærring, for det begyndte at regne igen. Nyhederne kunne til gengæld fortælle os, at vejret skulle blive bedre fra i morgen, især længere oppe ad Sunshine Coast, så lad os håbe den lever op til sit navn.
Parken er overskuelig og godt anlagt under store træer lige ned til floden. Fokus er klart på koalaer – verdens største koala-fristed med over 130 voksne eksemplarer og adskillige unger oveni. Og de er nøjagtig så nuttede som vi – og især Peter – havde håbet. De er alle vegne. De hænger og putter sig eller sidder og kigger på os med deres dovne ansigtsudtryk.
Koalaer er nemme at holde i bur: Et hegn på lidt over en meter og så en træstamme med grene med en afstand på et par meter til hegnet, så hverken kan eller gider de forsøge at gå nogen steder. De dertil indrettede stammer er alle forsynet med et bundt friske eucalyptusgrene.
Vi går straks ned til photo-spot-stedet, hvor man kan blive fotograferet med en real-life bamse i favnen af en professionel fotograf, mod at slippe AUD 15, og derefter er man velkommen til at skyde løs med eget kamera. En del af beløbet går til det gode formål at beskytte koalaerne, så det må vi naturligvis støtte.
Jacob går først og får instruks i, hvordan man skal holde den, så koalaen er tryg. Derefter Peter, som får en skammel at sidde på, for at kunne holde bæstet – de kan veje op til 15 kg, så det er ved at være lige så meget som Peter selv. Han er ikke helt tryg ved situationen – kløerne kradser igennem hans t-shirt og smilet er stramt fordi øredusken kilder ham på hagen – men det var et af målene med hele hans tur, så det skal lykkes. Og resultaterne blev også gode – se http://www.koala.net/photo/1004008118.htm eller http://koala.net/photo/1004008514.htm for de synlige beviser. Der ligger de de næste 60 dage.
Senere på dagen er der en præsentation, hvor vi hører om parkens historie og facts & figures, så som at de kun spiser eucalyptus skud; at en voksen kan spise 4-600 g pr. dag (og hvor meget vejer et enkelt blad lige?); at de IKKE er høje af de euforiserende stoffer, men at de sover eller holder sig i ro så meget som muligt for at spare på energien, så de ikke er nødt til at spise endnu mere; at de har helt entydige kendetegn i både deres ansigter (og det er ikke engang løgn!) og i deres mønster i pelsen på bagen; og meget mere.
Vi fotograferede løs på turen rundt og hyggede os med at gå fra gruppe til gruppe. Især The Boys var morsomme. De var relativt aktive og to af dem ”sloges”, hvilket var noget af et show. En anden vovede sig ned af sin stamme og Jacob lokkede den hen til hegnet med en løs eucalyptus gren. En tredje nøs hvilket lød noget så nuttet.
En anden stor del af parken var åben ”out back” hvor der var emuer, wallabier, og kænguruer i massevis. Man kunne købe foder til the 'roos, og det lykkedes at få adskillige til at spise løs af Jacobs og Peters hænder. Morsomt. Videre så vi en enkelt doven krokodille, fugle, wombats, en ÆKEL kæmpe-edderkop, krybdyr og slanger, etc.
Frokostområdet var anlagt med flere koala-oaser rundt om, og vi fik set, hvordan dyrepasserne indsamlede de afspiste grene fra hver stamme, og fordelte nye friske– det er fast arbejde at holde bamserne ved føden, sku' vi hilse at sige: Parken indsamler og fodrer dem med ca. 1 ton blade hver dag – ta' den!
Retur på campingpladsen gik Jacob og Peter i pølen, omend det nu igen var blevet overskuet. Kim gik i seng med maveonde, og jeg fik bikset noget intermistisk aftensmad sammen, til indendørs fortærring, for det begyndte at regne igen. Nyhederne kunne til gengæld fortælle os, at vejret skulle blive bedre fra i morgen, især længere oppe ad Sunshine Coast, så lad os håbe den lever op til sit navn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar