Det kan godt være at mørket falder på tidligt, men det bliver jo så også tidligt lyst, så vi er oppe 6:15 og får tømt og genfyldt vognens vand etc. og er klar til at køre kl. 8. Vi får også fyldt køleskabet i Woolworths, inden vi sætter kursen mod Townsville.
Herfra kan man sejle til Magnetic Island, som vi er blevet anbefalet på det varmeste af Peters klassekammerats familie som et must. Vi bookede færge og campingplads pr. tlf. i går, men når tidsnok frem til at komme med over en afgang tidligere.
Flot overfart på en lille 200 pers bil-færge med åbent bildæk. Vi er den eneste camper, ellers er der en del scootere og nogle få personbiler, så der er god plads. Undervejs ser vi delfiner i det grønne vand. Øen er for en stor dels vedkommende nationalpark med smukke bugte, lækre strande, vandreruter, Mt. Cook på 497 m, regnskov, og et rigt dyreliv, incl vilde koalaer OG 320 soldage om året – her vil jeg bo i mit næste liv!!!
Vi skal bo i Horseshoe Bay på den nordlige kyst i ”Bungalow Bay Koala Village”. Der er hele 6 km kørsel fra færgehavnen til Horseshoe bay. De har vundet adskillige priser som bedste back-packer accomodation. De har dog også powered sites for os med lidt højere krav til standard, og efter check-in vælger vi en plads, som er nogenlunde jævn og hvor det ser ud til at komme i skygge i løbet af eftermiddagen. Der lugter fælt af brændt kobling, da Kim får bakket bussen på plads på den ujævne grund og hen over et par dybe regnvandsfuger i grusvejen. Godt at man kan gå til de fleste af de ting, vi gerne vil til på øen, for vi flytter den ikke igen.
Vi har allerede checket stranden, hvor der er en stor flyde-ponton-net for at danne et stinger-frit indelukke. Der er også adskillige udlejere af jetski og andet vand-racer-legetøj – Jacob og Kim er helt klar!
Ellers er der barer, isboder, restauranter, et par butikker og lign. langs med stranden + små picnic barbie-pavilioner, hvor folk sidder og spiser frokost. Tempoet er et helt andet end i Airlie Beach – meget laid-back. Skønt! Det gælder også på campingpladsen. Den var oprindeligt en anannasfarm, grundlagt af en mr. Swenson i 1930'erne, men nu er det et koala-slange-krokodille-sanctuary à la det i Brisbane, bare lidt mindre målestok, + øens eneste campingplads. Campingområdet består ikke af fine små afgrænsede pladser, som på de almindelige campingpladser – bare en stor græsmark, med spredte træer, hvor man slår sig ned, som man har lyst. Vores camper stikker lidt ud mellem de spredte, små igloer, og en enkelt Wicked camper. På pladsen kan man også leje små A-bungalows mellem træerne, hvilket ser ud til at være populært.
Vi går til poolen, og Jacob og Peter plasker rundt, mens Kim tager en slapper i en hængekøje, og jeg finder en sol-plet. Senere går de over til at spille basket med Peter som bold i poolen, han jubler når han bliver smidt en meter op i luften for så at crashe ned i vandet med et plask. Jeg forsøger at filme det (de kalder mig Mamarazzi), men han ryger helt uden for kameraets billedfelt.
De øvrige gæster er unge back-packere, som ivrigt diskuterer, hvor man bor godt og billigt i Cairns, hvor lang ”Happy Hour” er på de forskellige barer, og at en af pigerne blev bidt af sengelopper, et af de steder, hun havde valgt at bo – livets store udfordringer, når man er back-packer.
Der er fugle-fodring kl. 16:30, og det kan høres: Det vrimler med de flotteste farvestrålende papegøjer i et af de store træer, og en af ”dyrepasserne” kommer med vådt brød, som han påstår at fuglene vil komme ned og spise af vores hånd. Vi har dog ikke tålmodighed til at stå og vente på det, mens vi risikerer at få en fugleklat lige i låget. Der kommer nemlig løbende klatter ned fra træet.
Herfra kan man sejle til Magnetic Island, som vi er blevet anbefalet på det varmeste af Peters klassekammerats familie som et must. Vi bookede færge og campingplads pr. tlf. i går, men når tidsnok frem til at komme med over en afgang tidligere.
Flot overfart på en lille 200 pers bil-færge med åbent bildæk. Vi er den eneste camper, ellers er der en del scootere og nogle få personbiler, så der er god plads. Undervejs ser vi delfiner i det grønne vand. Øen er for en stor dels vedkommende nationalpark med smukke bugte, lækre strande, vandreruter, Mt. Cook på 497 m, regnskov, og et rigt dyreliv, incl vilde koalaer OG 320 soldage om året – her vil jeg bo i mit næste liv!!!
Vi skal bo i Horseshoe Bay på den nordlige kyst i ”Bungalow Bay Koala Village”. Der er hele 6 km kørsel fra færgehavnen til Horseshoe bay. De har vundet adskillige priser som bedste back-packer accomodation. De har dog også powered sites for os med lidt højere krav til standard, og efter check-in vælger vi en plads, som er nogenlunde jævn og hvor det ser ud til at komme i skygge i løbet af eftermiddagen. Der lugter fælt af brændt kobling, da Kim får bakket bussen på plads på den ujævne grund og hen over et par dybe regnvandsfuger i grusvejen. Godt at man kan gå til de fleste af de ting, vi gerne vil til på øen, for vi flytter den ikke igen.
Vi har allerede checket stranden, hvor der er en stor flyde-ponton-net for at danne et stinger-frit indelukke. Der er også adskillige udlejere af jetski og andet vand-racer-legetøj – Jacob og Kim er helt klar!
Ellers er der barer, isboder, restauranter, et par butikker og lign. langs med stranden + små picnic barbie-pavilioner, hvor folk sidder og spiser frokost. Tempoet er et helt andet end i Airlie Beach – meget laid-back. Skønt! Det gælder også på campingpladsen. Den var oprindeligt en anannasfarm, grundlagt af en mr. Swenson i 1930'erne, men nu er det et koala-slange-krokodille-sanctuary à la det i Brisbane, bare lidt mindre målestok, + øens eneste campingplads. Campingområdet består ikke af fine små afgrænsede pladser, som på de almindelige campingpladser – bare en stor græsmark, med spredte træer, hvor man slår sig ned, som man har lyst. Vores camper stikker lidt ud mellem de spredte, små igloer, og en enkelt Wicked camper. På pladsen kan man også leje små A-bungalows mellem træerne, hvilket ser ud til at være populært.
Vi går til poolen, og Jacob og Peter plasker rundt, mens Kim tager en slapper i en hængekøje, og jeg finder en sol-plet. Senere går de over til at spille basket med Peter som bold i poolen, han jubler når han bliver smidt en meter op i luften for så at crashe ned i vandet med et plask. Jeg forsøger at filme det (de kalder mig Mamarazzi), men han ryger helt uden for kameraets billedfelt.
De øvrige gæster er unge back-packere, som ivrigt diskuterer, hvor man bor godt og billigt i Cairns, hvor lang ”Happy Hour” er på de forskellige barer, og at en af pigerne blev bidt af sengelopper, et af de steder, hun havde valgt at bo – livets store udfordringer, når man er back-packer.
Der er fugle-fodring kl. 16:30, og det kan høres: Det vrimler med de flotteste farvestrålende papegøjer i et af de store træer, og en af ”dyrepasserne” kommer med vådt brød, som han påstår at fuglene vil komme ned og spise af vores hånd. Vi har dog ikke tålmodighed til at stå og vente på det, mens vi risikerer at få en fugleklat lige i låget. Der kommer nemlig løbende klatter ned fra træet.
I stedet tager vi en slapper ved camperen – Jacob laver lektier – inden vi går tilbage til ”byen” for at spise. Det er blevet højvande i mellemtiden og solen er lige gået ned bag bjergtoppene ude i bugten – utrolig smukt. Vi går langs strandpromenaden og finder ”Barefoot Art Food Wine” som er restaurant med en hyggelig gårdhave, og med diverse lokal kunst som udsmykning/galleri. Det er en fantastisk aften at sidde under træerne og spise god mad – igen mest fisk, så vi får indhentet lidt af ”fisk - 2 gange om ugen”-anbefalingen. Gåturen tilbage til pladsen er lidt mørk, men med masser af stjerner og næsten fuldmåne.
Der er gang back-packerne i camp kitchen og i pladsens restaurant. Vi har spottet de første firben på toiletterne, Kim ser rock wollabier i udkanten af pladsen, og fra træerne lyder diverse dyre-lyde. Som de skriver i brochuren: ”Sounds in the night ... the REAL Australia” - det vil vise sig, om det er dyreliv eller natteliv, der kommer til at forstyrre vores nattesøvn.
Vi kan høre drengene i Wicked camperen komme hjem for at sove – de får lokket et lille possum hen til deres vogn ved hjælp af lidt chips. Den er åbenbart helt salig for de kan tage billeder af den – det lykkes endda at give den solbriller på, kan vi høre gennem det åbne vindue. Det er det sidste vi hører inden the wild-life vågner og larmer igennem igen næste morgen kl. seks.
Der er gang back-packerne i camp kitchen og i pladsens restaurant. Vi har spottet de første firben på toiletterne, Kim ser rock wollabier i udkanten af pladsen, og fra træerne lyder diverse dyre-lyde. Som de skriver i brochuren: ”Sounds in the night ... the REAL Australia” - det vil vise sig, om det er dyreliv eller natteliv, der kommer til at forstyrre vores nattesøvn.
Vi kan høre drengene i Wicked camperen komme hjem for at sove – de får lokket et lille possum hen til deres vogn ved hjælp af lidt chips. Den er åbenbart helt salig for de kan tage billeder af den – det lykkes endda at give den solbriller på, kan vi høre gennem det åbne vindue. Det er det sidste vi hører inden the wild-life vågner og larmer igennem igen næste morgen kl. seks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar