Strandløvetur til Manly Beach

Der er noget om snakken, når Lonely Planet beskriver, at Sydney har nogle fantastiske strande. Vi valgte Manly Beach, nord for Sydney, hvor man kan sejle til med en mindre færge fra den centrale kaj i Sydney: Circular Kay. Turen bekræftede, at Sydney har løst en del af sit trafik-problem ved at udnytte bugten og lade færger indgå som en central del af det offentlige trafik-net. Det tog en ½ time og var faktisk meget hyggeligt, med udsigt til de forskellige bugte, vi kom selvfølgelig længere ud end vores havnerundtur i går. Fremme i Manly så vi en lille strandpromenade-forstad med masser af små butikker, restauranter og fastfood.
Vi fulgte strømmen for enden af ”hovedgaden”, og skulle blot 400 meter fra færgelejet for at nå en lækker strand med masser af bølger, fin hvid sand, en hyggelig bugt, masser af surfere, uden at stranden i sig selv var fluepapir, og udlejning af drømmesenge og parasoller. Helt perfekt.
Især da Jacob opdagede, at de også udlejede bodyboards og surfer t-shirts. AUD 13 for en time, så han kunne se, om det virkede. Og det gjorde det – fede bølger, klart turquis vand, helt genialt. Det var lidt hårdt, og ”the shark-bisquit” (aussieslang for begyndersurfer) fik en del udslet, hvor trøjen, sandkorn og bræt havde ridset maveskindet, så en time var nok. Men alle pengene værd.
Kim fik hvilet sin fod på drømmesengen, halvvejs under parasollen, jeg nød solen, og Peter byggede sandslot og gravede sine fødder ned. Han var ikke meget for vandet til at begynde med, men endte med at plaske i brændingen sammen med Jacob, da det begyndte at blive lidt mere lavvandet.
En hyggelig dag, hvor man ikke havde fornemmelsen af at være så tæt på en million-by.
Vi nåede færgen retur kl. 16.15 og en taxa til hotellet, hvor vi slappede lidt af, inden vi gik ned til havnepromenaden for at spise. Vi havde udset os en pensioneret Manly-havnefærge, som nu ligger for enden af Darling Harbour som restaurant. Deres menu lød god, og det blev bekræftet: Jacob og Kim delte deres Meat Lover BBQ Sundowner menu med fire forskellige slags grill-kød, incl. kænguru. Der var som sædvanlig ikke mange pommes frites eller grøntsager, så vi bestilte lidt flere, med det resultat, at de serverede en kæmpe-skål ekstra pommes frit'es. Pinligt, men så ku' vi lær' det!
De gled dog også ned – det var klart de bedste, vi har fået på hele turen (og det er ellers blevet til en del). Så godt mætte gik vi en tur langs promenaden – der er virkelig gang i den sådan en lørdag aften. De har absolut fået noget ud af at konvertere orådet fra gamle pakhuse og industri-havn til underholdningsdistrikt, barer og restauranter. Pudsigt nok så vi også den gamle elekstriske svingbro i aktion, da en af de større luksus motorbåde skulle ind og hente et selskab på kajen. Vores havne-taxi-chauffør i går havde fortalt om broen, og at den stadig er funktionsdygtig. Det fik vi så bekræftet.
Nu er vi retur på hotellet, og Jacob og Peter er gået i seng med hver sin bog. Vi skifter til vintertid i nat - lidt svært at forholde sig til, når man har ligget ved stranden hele dagen i 25 grader.

Fredag i Sydney

Forstuvning eller ej: Kim vil ikke bare opleve Sydney fra hotellets vindue, så han bider tænderne sammen, og vi bevæger os alle ud i morgensolen for at hyre en havnetaxi til den store rundtur i Sydney havn. Der findes utallige variationer over temaet harbour cruises, fra store ”færger”, over katemaraner, til lystbåde, til racerbåde (hvor man er nødt til at være iklædt regntøj), med og uden forplejninge, etc. ... mere eller mindre sofistikerede turistfælder. Men vi ender som sagt med at nøjes med en lille gul 10 personers havnetaxi. Det viser sig at være et godt valg: Der er ingen kinesere, føreren – en vejrbidt ”Mike Dundee”-type - er ikke uden aussi-humor (What's the difference between the casino and the church? In the casino, you really mean it when you're praying ...) og han kan en masse anekdoter om havnen og dens historie.
Det er en fantastisk havn: Vi sejler ud fra Darling Harbour, hvor stål, glas og beton-skyline afløses af gamle bygninger, forbi marinemuseet og de to krigsskibe, vi skal ombord på en af de andre dage, krydser under Sydney Harbour Bridge, hvor vi kan se de bitte-små mennesker, som har været så letsindige at betale det blege for at få lov til at klatre over den, og kommer forbi operaen. Absolut imponerende bygningsværk! Forbi Elizabeth Bay, Double Bay (double pay, ifølge vores guide, for det er der alle the celebrities bor), forbi Fort Denison og Shark Island, forbi Taronga Zoo, forbi de to officielle Sydney residenser for henholdsvis the Prime Minister og the Govenor (dronningens udsending), inden vi sejler tilbage til operahuset, hvor vi blev sat af.
Det er ligeså flot at se operahuset fra landsiden. Man forstår godt, hvorfor det er blevet så entydigt et varetegn for Sydney, og det føles næsten lidt uvirkeligt at gå der. Ved siden af ligger botanisk have, så efter lidt formiddagskaffe i solen på havnepromenaden, slentrer vi en tur (højere tempo kan det jo ikke rigtig blive til) gennem de mange mere eller mindre kendte planter og træer. En oase midt i storbyen.
Det (han) går stadig fint trods foden, så vi beslutter at tage en taxi til Sydney Tower, da vi kommer ud af haven på den anden side. Vi kan se Sydney Tower fra vores stuevindue – det højeste punkt i Sydney, 250m, med 360o udsigt over byen. De tilbyder også udendørs klatring (det gør de åbenbart meget i her i byen), men vi holdt os indenfor og spottede bl.a. vores hotel + mange af de andre sights vi så fra vandsiden i formiddags. Med i prisen er en appetitvækker på resten af Australien i form af Oz Treck – 3D hjemmebiograf med indlagt effekt i stolene, sponseret af Australiens Turistministerium. Vi fik bekræftet nogle af de ting, vi allerede har set i the outback, og fik en smagsprøve på nogle af de ting, som ligger foran os op ad kysten, så det var OK. Fra toppen havde vi set, at Sydneys mono-rail gik lige udenfor bygningen, så vi besluttede at tage den retur til hotellet og vi endte med at køre 1½ tur rundt, for at få hele ruten at se (ca. 20 min. kørsel).
Retur på hotellet drog Jacob i fitness centret og svømmehallen inden aftenens menu af pasta og kødsauce, som vor mor laver den. Peter spiste tre portioner ... vist den første gang på turen, hvor han virkelige var mæt. Alle var godt trætte så det blev en kort aften, inden vi gik til køjs.
Kims fod trængte vist især til hvile. Vi må se, hvor meget den kan klare i morgen.

Første morgen i Sydney

Vi koger dejligt længe i vores 2 etagers ”executive condo suite” midt i Darling Harbour. Det skal være en dovner dag hvor der kun skal handles, afleveres 4hjuler hos Thrifty samt plejes småskader hos enkelte af familienmedlemmerne. Vi får spist müsli og cocopops med frisk mælk og er ikke klar til at komme afsted før frokost. Jacob har opdaget, at der er vaskemaskine og tumbler på det ene badeværelse – så vi benytter lejligheden til at vaske for at fylde kufferterne op med rent tøj. Vi kører til et shopingcenter lige bag Wentworth Park – der er et Coles supermarked – som vi også brugte i Katoomba. Jeg bliver efterladt i bilen i P-huset, mens de andre går op for at handle. De misser en etage og går i stedet ind i K-Mart: ”K-Mart sucks” - det er ligesom en A-Z uden en foodafdeling. De handler endelig rigtigt ind i Coles og indser undervejs, at øl mv. skal købe i separate bottle-shops – Aussierne er vist også med på den med ”Sprit-bolaget”. Tilbage i bilen har faderen i sin laaaaannnnggvarige kedsomhed fundet yderligere et spil kort, et spil Uno, Peters solbriller, nogen hotelkvitteringer, 3 vandrepinde som alt sammen var overset da vi pakkede bilen ud i går. Jeg finder også ud af at det bagudvendte ekstra bagsæde i Pajeroen kan vippes ned i en brønd under gulvet, så der bliver regulært og stort bagagerum – Øv.... bilen skal afleveres om 2 timer – den erkendelse kunne vi godt have brugt i Melbourne, da vi jo netop spurgte Thrifty om vi kunne få det ekstra bagsæde pillet ud. Vi får indkøbet lagt ind i det store baggaerum og kører bilen en sidste gang til hotellet for at læsse af. Så skal vi lige have fundet Thriftys garage. Kings Cross står der i papirerne - ??? - Det er et helt downtown kvarter – vi ringer og får adressen William Street 75 + en bemærkning om at garageanlægget er i en sidegade til kontoret. OK siger GPS'en og vi tøffer downtown. Der var kontoret og så den sidegade? - lige der – men en høj kantsten og blomsterkummer forhindrer os i at køre off-road. Rundt om blokken og gætter os vej gennem en 2-3 ekstra gader – vupti – hvad er problemet?. Tilbage på hotellet laver vi en hurtig frokost for de 3 mobile vil ud og se på Darling Harbour området. Efter de har spottet nogle gode restrauranter og ædt is hos HC Andersen isbutikken med dansk betjening er de kommet tilbage for straks at gå i hotellets pøl. Den er de også lige kommet tilbage fra – romersk bad i pakhus kulisse og nu vil Jacob ned i fitness centret for at løfte jern. På med Ipod shufflen og så afsted - Han ved nok godt han har ”storfedet” den de sidste par uger. Med eget køkken og en mindre mobil Kim laver vi hjemme aftensmad i aften: karry-millionbøf med ris.

Katoomba og Kim Falls

Vi er stået tidligt op for at komme ind til Katoomba og prøve så meget af Scenic World som muligt. Her kan man tage en svævebane frem og tilbage og kløften med udsigt til Katoomba Falls – et 275 meter højt vandfald som sammen med andre vandfald i området ender i et reservoir der i dag er en del af Sydneys vandforsyning.
Efter denne blæsende og spektakulære tur over kløften skulle vi prøve verdens stejleste jernbane (se selv efter i Guiness Book of Records) 52% fald – det var stejlt. Vi kom ombord i den første vogn med fri udsigt ”ned i hullet”.
Vi kørte sammen med et kæmpehold australske børnehaveklassebørn på udflugt – hold kæft hvor de hvinede og skreg hele turen ned – Jacob var lige ved at rykke hovedet af de nærmeste unger – mens Peter blot resignerede og gjorde som togføreren bagerst i togstammen: Jog en finger i hvert øre og rystede på hovedet.
Da vi var kommet ned skulle vi lige have de børnehaveklasseunger lidt på afstand – de kunne jo afløve en hel regnskov med det kagl de lavede. Vi valgte at gå på en bjergsti, der ville føre os ned forbi bunden af Katoomba Falls – så kunne vi altid vende tilbage til Scenic World parkens trætropvandring senere når roen havde sænket sig.
Det var en god plan – men 200 meter henne af stien trådte ”den gamle klovn” forkert på sin højre fod og vupti: – så havde vi en badmintonankel igen igen ”P.... og l... i karry” blev der bandet. Lone hentede elastikbind og smertestillende i bilen, mens jeg sad og bandede midt på stien med foden oppe på gelænderet. Lone og ungerne gik derefter ned til vandfaldet, mens jeg blev siddende på en bænk – jubel.
Senere havde stædigheden og pillerne hjulpet, så man kunne humpe med hen til den cable car der førte op fra dalen – man kunne også køre baglæns op med togbanen – men det var der ligesom ikke det store ved syntes vi alle. Oppe igen fik Peter den koalabamse han har talt om siden vi gik om bord i flyveren og jeg fik et par sympatiske bemærkninger fra personalet om, at jeg da ikke humpede på vejen ned..... Lone måtte køre resten af vejen til Sydney.
Vi valgte den mere sceniske rute via Bell og Richmond i stedet for hovedvejen direkte til Sydney. Der var tid nok for vi skulle først aflevere 4hjuleren ”Dumbo” dagen efter. Det tog os et par timer at køre de 135 km til Sydney – det meste pga. eftermiddagstrafikken i byen. Undervejs fik vi først set endnu flere bjerg/dal udsigter, dernæst kom vi igennem et område i bjergene, hvor der var æbletræ's plantager overalt inden vi tog en drastisk serpentinervej 850 meter ned mod Sydneyområdet.
Hotellet: Oaks Goldbroughs Apartments i Darling Harbour var ikke sådan lige at få øje på – det lignede faktisk mere en kontor eller gammel lagerbygning. Men GPS'en havde ret – det var her. Efter Lone havde været inde og checke, gik – og humpede – vi op af hovedtrappen med alle vores mange kufferter, tasker, poser og andet diller-daller. Det så jo ganske OK ud ved første øjekast. Jacob lynede og hentede en Picolovogn – en af dem fra filmene med knagerække og det hele – den fyldte vi helt op. Jacob trak og faderen humpede efter, med vognen som støtte hen til elevatoren.
Da vi steg ud på 5 etage fik vi os en overraskelse – det er et gammelt pakhus – der er ombygget til lejligheder. Midt ned igennem bygningen løber de gamle reposer med lakerede gulve holdt oppe af massive træstolper og bjælker. Med mellemrum er der – afgrænset af gelændere - store huller gulvene, hvor man kan se fra stueetagen op til 10 etage. Det må være de gamle hejsebrønde til lageret og der hvor værelserne er nu, har nok været selve lagerområderne.
Vi låste os ind og lurede nok en gang: Vi havde bedt Jesper & Co. skaffe et værelse med 2 soverum – vi har fået en 2 etagers lejlighed med stue/spisestue, toilet og stort køkken på 1. etage med 3 meter til loftet og nedenunder på 4. sal er der 2 værelser med hvert sit bad og toilet. Fine sager det her med udsigt til Sydney skyline på den anden side af Darling Harbour.
Lone og Jacob fik bilen smidt i hotellets P-hus og dernæst handlet ind til en let aften og morgenmad indtil vi kunne få købt ordentligt ind dagen efter. De var lidt længe væk, Peter og jeg blev lidt nervøse – det var efterhånden blevet mørkt udenfor – men de kom tilbage med chicken-take-away og lidt ting til køleskabet hjembragt fra den lokale kina-supermarkeds-døgner.
Resten af aftenen gik med is på anklen og en 007 film på ABC One. (Hold k... hvor er der mange afbrydelses reklamer i Aussie tv).

Aprilsnar

1. april, og Aprils Fools til både Kim og Jacob på noget så banalt, som at det øsregnede – thi hi! De er da for nemme.
Vi var ude af vagten tidligt og kørte en lille omvej til Australiens bedste bageri – to gange vindere af meat pie mesterskabet ... tænk, at man har sådan noget. Her kunne vi få morgenmad i bageriets tilhørende cafe-afdeling. Rundstykker – endda med birkes – og alverdens lækre kager. De havde også ”arme riddere”-look-alikes – de var faktisk rigtig gode. Jacob spottede et tilbud med megadonuts. Vi sprang dog ”Bananer i Pyjamas”-kager lavet i marengs over ... de var lidt for farvestrålende.
Godt mætte tog vi afsted mod Blue Mountains, undervejs fik fik vi læst i de medbragte My Planet bøger, for på forhånd at orientere os om hvilke sights, der skulle ses i de berømte blå bjerge. Temperatuen holdt sig i løbet af dagen omkring de kun 20 grader, fordi vi kom højere og højere op. Blue Moutains plateauet er i ca. 1000 meter. Samtidigt blev landskabet grønnere og grønnere.
Vi kom bl.a. igennem Orange, hvor My Planet kunne berette, at de her har alle fire årstider og at de endda får sne ind imellem, hvilket langt fra er gældende i resten af Australien. Træerne i Orange var i gyldne efterårsfarver, så det var meget smukt og afvekslende, men underligt, når der stadig er 20 grader udenfor.
Efter adskillige hårnålesving nåede vi Mt. Victoria, som er en af de første Blue Mountain byer. Vi standsede for en sen frokost i haven på det lokale Guest House der var opført i gammel koloni-stil. Dernæst kørte vi videre til Blackheath, hvor vi fik den første fornemmelse af hvor storslået naturen er. ”Evans viewpoint” giver en helt fantastisk udsigt over en kløft med eukalyptus-klædte dale og stejle bjergvægge. Det er virkelig imponerende.
Vi valgte overnatning med lidt større omhu end i går: Et lækkert resort nede af en sidevej. Det betaler sig at give lidt mere – fred og ro, + diverse faciliteter, som vi ikke engang når at udnytte helt. Drengene kunne dog ikke modstå en effektiv time i spille-rummet med gratis arkadevideospil, bordtennis, pool, etc. Her er også overdækket svømmepøl, som de dog må have til gode, for vi valgte at køre videre ned ad landevejen til hovedbyen Katoomba. Her så vi udsigten på den anden side af bjergplateauet, som går ned gennem Blue Mountains: Endnu dybere og bredere kløfter i Jameson, hvor lyset fra solnedgangen fik det hele til at skinne med det blålige skær, som har givet området sit navn. Vi så The Three Sisters klippeformationen (Bornholms Løvehoveder i større udgave) og gik tur langs noget af kløften.
Fin afslutning på dagen og forberedelse til en tur med verdens stejleste bjergbane og tree-top-walking i morgen. Det skal nok blive endnu mere imponerende.
Jacob fik os et par gange på turen med ”Se – en koala – Aprilsnar” og Peter fik en ”du behøver ikke børste tænder før du skal i seng”-aprilsnar. Det bliver rart med en almindelig dato i morgen.

Farvel Trilby

Tid til afsked med Liz og Trilby. En sidste omgang morgenmad i landkøkkenet og afregning (Vi slap for at afregne den da hvor vejene gjorde at vi ikke kunne nå frem til Trilby). Til gengæld blev der indkøbt neopren dåse-kølere med reklametryk i rå mængder (Stubbyholders). De har allerede vist sig yderst handy til holde både colaer, vandflasker og Hob-Nobs kolde.
Kim prøvede Garys nyeste Akubra hat – Den passede perfekt, så vi fik lige navnet på modellen (Akubra Pilbara str. 58) med på vejen. Hvis ikke den kunne fåes i Landmark grovvarebutikken i Bourke, så var der lige en adresse på ”Blousers & Trousers” i Dubbo, the farmer capital, på vejen til Sydney.
Så vi satte målrettet GPS'en mod Dubbo, efter et hurtigt kig på fåreklipningen, som for længst var gået i gang på farmen: En ”shearer” klipper 100 får om dagen – det går tjep. Fårene var forbavsende tavse, selvom det så lidt voldsomt ud – og bagefter var de lettere forskårne enkelte steder, hvor saksen åbenbart var smuttet ... not the ”Gilette Man” - men de opførte sig faktisk som om det var godt at få overfrakken af i varmen. So much for al diskussionen i Danmark, der kørte inden vi tog afsted, om maltrakterede får – det så vi bestemt ikke noget til.
Peter har fyret turens vinderkommentar af efter at have set en del Aussie TV i vores Trilby hus og dernæst hørt på the Murrays hele ugen: ”Selv menneskerne hernede er på et andet sprog” - Den kostede mavekrampe hos resten af familien.

Nå, men afsted på de sidste ca. 100 km på dirt road – det kommer vi ikke til at savne, men den var i det mindste blevet godt tør. Først en pause i Bourke, med tid til frokost. Man forstår godt, hvorfor de har kaldt det Back O'Bourke. Der er ikke meget at se. Vi undrede os lidt over byggestilen, som er ”Louisiana møder det vilde vesten” med store facader, og svalegange og buer og støbejerns-udsmykning.
Fra Bourke var det farvel til the outback, og endelig asfalt igen, på god, lineal-lige landevej, så det gik godt fremad. Efterhånden begyndte landskabet også at skifte til mere og mere landbrugsland og korn-siloer – AAG gå hjem og vug – de er edder store de kornhuse der har herned. Vi nåede frem til Dubbo sidst på eftermiddagen.
Byen ligger hvor de vigtigste nordsyd østvest veje i NSW krydser hinanden og er åbenbart derfor et stort trucker og repræsentant overnatningssted, så der var adskillige moteller. Vi stilede dog direkte efter Blousers & Trousers – hvem sagde Morfar-butik eller DalleWalle... men de havde de famøse hatte og den rette størrelse, så lettet for AUD 120 var Kims tur reddet. ”G'day Outback Wannabee - Andersen”
Lidt tilbage ad landevejen havde vi udset os et motel, som havde plads, så vi var hurtigt indstalleret. Kim og Jacob fandt en bilvask tæt på, så den stakkels bil kunne komme af med sin røde overfrakke af out-back mudderkage. For kun 14 aussipenge blev den først håndforvasket, håndhøjtryksspulet, vasket med håndbørste af en noget presset vaskedreng, dernæst kørt frem til undervognsspuling, inden den endte i en vaskeautomat hvor 8 højtryksdyser indsæbede, spulede mens vaskedrengen knoklede videre med håndbørste ind i mellem. Tænk, den blev faktisk hvid igen.
Jagten på aftensmad blev lidt af en Dubbo-by-night tur, for mandag aften er tydeligvis ikke den store gå-ud-at-spise aften i byen – de fleste steder var lukket. De hælder nærmere til take-away, som vi så i alle afskygninger. Men vi var ikke klar til junk, så vi endte på restauranten til et andet motel, og fik udmærket mad, incl en mediumstegt halv ko til Jacob.
Tilbage på vores eget motel fandt vi ud af, at vi nok skulle have ledt lidt længere – der var trafikstøj + en skideirriterrende knurrende transformator fra den store 4000W lampe der oplyste parkeringspladsen der sammen med overvågningskammeraerne skulle holde biltyvene på sikker afstand. Kim måtte have Skanderborg Festival ørepropperne frem – det er noget der dur. Vi andre sov dog udmærket, trods road trains, som blev ved at blæse forbi natten over.

Søndag

Vi følger husets ”Mud Map”s til en rundtur på det meste af jordene, der ligger tættest på ejendommen: Detaljeret beskrivelser af ruterne, historien bag farmen og dens familie (5 generationer), naturen, planterne, hvor langt vandet kan nå op ved ”floods”, osv. Det bliver en super-formiddag, hvor vi ser gamle rustne landbrugsmaskiner, bil-vrag, et dobbelt-dækker-bus-vrag, et firben – som vi først fotograferer og dernæst da det stikker af, fanges af Jacob. Vi vil alle tre gerne have det med hjem på gården i ”kagekassen”, men Lone ”tilter” og vil ikke dele bil med sådan en lille sød øglefætter på 20 cm – Vi fanger firbenet på farmens højeste punkt, hvor der er en fantastisk udsigt, derefter kører vi videre til deres ”tørre” landingsbane, og til sidst til Garys barndomshjem, som står nærmest som hans familie forlod den i 1965 med gamle dåser i køkkenskabene, sengene redt, telefonen på kaminhylden, osv. Talk about coming fra små kår ... Nu er der fårelort, dyreknogler, spindelsvæv osv. alle steder, men som at se et virkelighedens museum. Turen er ca. 50 km i alt fra hovedbygningen til den ydre grænse mod nord. Det er STORT! Farmen er vel som fra Risskov til Tirstrup lufthavn. Da vi kommer hjem er det tid til en sidste eftermiddag ved poolen, og en sidste lege-tur med Turbo, inden vi går op og ser Gary + Tom + Hugh drive 700 får ind i foldene – de skal klippes og afluses i morgen tidlig. Der er styr på det, godt hjulpet af de tre fårehunde, som til Peters store begejstring er i fuld action. Vi når forhåbentlig at se lidt af klipningen, inden vi skal videre i morgen tidlig. Det har været et kanon ophold: Som vi skrev i gæstebogen: ” ?????-service, wonderful food, warm welcome; Everything we had hoped for and even more! Jacob & Peter loved the pool and the animals, Turbo in particular. Thanks for sharing a sample of the outback life - ”Back o' Bourke” is really something else!” Til aften vil Liz servere Corned Beef ... bliver interessant at se hvad det er for en størrelse ... lyder noget à la sprængt oksekød. Vi glæder os! Fra i morgen skulle vi være tilbage i civilisationen igen med mobil-dækning, så vi kan give livstegn fra os. Vi kører øst og sydpå til Blue Mountains, med et stop i den ”berømte” Bourke by for at se det sidste af outback'en. I Bourke skal vi også lige ind til Landmark og købe en ægte farmer Akubra-hat til Kim. Vi skal køre hele dagen og regner med at nå helt frem til Dubbo med en overnatning og så videre til næste dag. Blue Mountains bliver noget helt andet natur.