DET REGNER!!!! I skrivende stund øser det faktisk ned. Men pyt, når man kan sidder på den overdækkede terrasse på en solbænk og stadig nyde lyden af bølgeskvulp! Det startede ellers fint i morges med sol og kun lidt spredte skyer. Så vi holdt os til planen og gik til øens højeste punkt.
Turen er beskrevet som medium i sværhedsgrad; 45 min. ud og 30 min. hjem, så vi satser på, at den er OK selvom vi har Peter med. Han begynder godtnok at brokke sig lidt, ca. 2/3 oppe, men med lidt ekstra motivation fra Jacob lykkes det at få ham med videre mod toppen. Stien snor sig gennem regnskov hele vejen, så det er dejlig køligt i skyggen. Vi mærker 4 dråber regn undervejs, og kan se gennem træerne, at der er blevet lidt mere overskyet end da vi startede.
Men vi når toppen på 50 min. og nyder den flotte udsigt over strædet ind mod fastlandet: Spredte grønne øer med hvide sandstrande (”De hedder alle sammen noget med 'Island' ”, konstaterer Peter, da vi læser op af kort-planchen på udsigtsplatformen), alle havets nuancer fra lys gullig (det er lavvandet og sandbunden kan ses tydeligt nogle steder) over smaragdgrøn og turkis til dybblå. Ind imellem er der små bølger, fordi revet bryder igennem. Bjergene inde på fastlandet er lidt disede, og det føles som om vi var på en eksotisk Stillehavs-ø ... men halløj ... det er vi jo også!!!! Der har været en radarstation på toppen under 2. verdenskrig, som var udkommanderet fra Townsville, så der er relationer til det fort vi så på Magnetic Island.
Vi begynder nedturen med solens stråler gennem de tynde trækroner på toppen, men kun ca. 1/3 nede begynder det pludselig at regne. Meget passende i regn-skoven – ha ha – men da det tager til efterhånden som vi når længere ned, bliver det en lidt klam fidus. Dråberne fra palmebladene er ret store og rammer ret tungt. Vi begynder også at synes at stien bliver lidt glat at gå på, og misunder ikke de tre andre opadgående familier, vi har mødt, når det bliver deres tur til at skulle nedad.
Vi når i mål uden forstuvede ankler eller andre udfordringer og tager en slapper på værelset. Regnen stilner heldigvis hurtigt af, og efter lidt læsning, lidt lektier, og lidt Game Boy, går vi langs stranden til Watersports. Jacob vil meget gerne have en tube-riding tur (blive trukket i en kæmpe badering efter en speedbåd). Der ligger en lille café nede ved ”havnen”, hvor vi spiser frokost, inden Jacob kravler ombord. What a ride!!! Kim er med i speedbåden og filmer ham under vejs. Feeeedest, sku' vi hilse at sige! Speedbådsfyren undskylder at han ikke kan give fuld gas med kun Jacob i den 3 personers tube. Den vil bare lette og tippe rundt, når Jacob ikke vejer mere, så det hjælper ikke, at Jacob med jævne mellemrum giver thumbs-up tegnet til mere fart. To gange når han at hænge i luften i en vinkel på 45 grader inden de får taget så meget fart af båden at han ikke tipper helt rundt. Sikkert tilbage på stranden er Jacob næsten træt af, at han ikke fik en tur i bølgerne.
På tilbagevejen fra ”havnen” booker jeg en body-sculpture-massage-ting i Spa'en til i morgen, og Kim og drengene går omkring receptionen til en gang Yatzy, som Peter vandt STORT! (2 x Yatzy, bonus i toppen og kun et kryds = 352 mod 178 og 158 ... Svært at matche) Og i mellemtiden var det så at sluserne åbnede sig. Det er dog nået at stilne af igen, så Kim og Jacob kunne bruge den bookede time på den overdækkede tennisbane til at træne basket. Måske skulle vi tage paraplyerne med til restauranten i aften. De ligger sammen med den kæmpe lygte, som hotellet også stiller til rådighed, så man kan finde vej i mørket – fin service, begge dele, og lige nødvendige, kan vi nu forstå.
Turen er beskrevet som medium i sværhedsgrad; 45 min. ud og 30 min. hjem, så vi satser på, at den er OK selvom vi har Peter med. Han begynder godtnok at brokke sig lidt, ca. 2/3 oppe, men med lidt ekstra motivation fra Jacob lykkes det at få ham med videre mod toppen. Stien snor sig gennem regnskov hele vejen, så det er dejlig køligt i skyggen. Vi mærker 4 dråber regn undervejs, og kan se gennem træerne, at der er blevet lidt mere overskyet end da vi startede.
Men vi når toppen på 50 min. og nyder den flotte udsigt over strædet ind mod fastlandet: Spredte grønne øer med hvide sandstrande (”De hedder alle sammen noget med 'Island' ”, konstaterer Peter, da vi læser op af kort-planchen på udsigtsplatformen), alle havets nuancer fra lys gullig (det er lavvandet og sandbunden kan ses tydeligt nogle steder) over smaragdgrøn og turkis til dybblå. Ind imellem er der små bølger, fordi revet bryder igennem. Bjergene inde på fastlandet er lidt disede, og det føles som om vi var på en eksotisk Stillehavs-ø ... men halløj ... det er vi jo også!!!! Der har været en radarstation på toppen under 2. verdenskrig, som var udkommanderet fra Townsville, så der er relationer til det fort vi så på Magnetic Island.
Vi begynder nedturen med solens stråler gennem de tynde trækroner på toppen, men kun ca. 1/3 nede begynder det pludselig at regne. Meget passende i regn-skoven – ha ha – men da det tager til efterhånden som vi når længere ned, bliver det en lidt klam fidus. Dråberne fra palmebladene er ret store og rammer ret tungt. Vi begynder også at synes at stien bliver lidt glat at gå på, og misunder ikke de tre andre opadgående familier, vi har mødt, når det bliver deres tur til at skulle nedad.
Vi når i mål uden forstuvede ankler eller andre udfordringer og tager en slapper på værelset. Regnen stilner heldigvis hurtigt af, og efter lidt læsning, lidt lektier, og lidt Game Boy, går vi langs stranden til Watersports. Jacob vil meget gerne have en tube-riding tur (blive trukket i en kæmpe badering efter en speedbåd). Der ligger en lille café nede ved ”havnen”, hvor vi spiser frokost, inden Jacob kravler ombord. What a ride!!! Kim er med i speedbåden og filmer ham under vejs. Feeeedest, sku' vi hilse at sige! Speedbådsfyren undskylder at han ikke kan give fuld gas med kun Jacob i den 3 personers tube. Den vil bare lette og tippe rundt, når Jacob ikke vejer mere, så det hjælper ikke, at Jacob med jævne mellemrum giver thumbs-up tegnet til mere fart. To gange når han at hænge i luften i en vinkel på 45 grader inden de får taget så meget fart af båden at han ikke tipper helt rundt. Sikkert tilbage på stranden er Jacob næsten træt af, at han ikke fik en tur i bølgerne.
På tilbagevejen fra ”havnen” booker jeg en body-sculpture-massage-ting i Spa'en til i morgen, og Kim og drengene går omkring receptionen til en gang Yatzy, som Peter vandt STORT! (2 x Yatzy, bonus i toppen og kun et kryds = 352 mod 178 og 158 ... Svært at matche) Og i mellemtiden var det så at sluserne åbnede sig. Det er dog nået at stilne af igen, så Kim og Jacob kunne bruge den bookede time på den overdækkede tennisbane til at træne basket. Måske skulle vi tage paraplyerne med til restauranten i aften. De ligger sammen med den kæmpe lygte, som hotellet også stiller til rådighed, så man kan finde vej i mørket – fin service, begge dele, og lige nødvendige, kan vi nu forstå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar