Torsdag

Mens vi venter på ”mad-mor” er aftenens store attraktion, at få hønsene til at ræse efter et stykke brød eller en rest æble – ”chookie”-aussie football -til Peter og Jacobs store morskab – ren hanekamp – de hygger sig. Den sorte høne må være dommeren og så er det ellers brune mod hvide høns – de fatter ikke helt reglerne for alle jagte den med brødet i munden. Det har været en stille og rolig dag på gården – det trængte vi til. Vi fik morgenmad i hovedbygningens køkken – classic cooked meal, som Liz kalder det: pølser, bacon, sammenklappede spejlæg, toast og ristede tomater. Luksus morgenmad, og det går vist ikke at sætte det til livs hver morgen – så ruller vi herfra. Vi blev ved pølen hele formiddagen – igen på dykkerjagt efter insekter. Peter er blevet helt cool med det kølige vand (25 grader) og plasker rundt. Frokost var overdådig – igen – med kyllingelår, pålæg, flûtes, pastasalat, grøn salat, osv. Vi lærte om yabbies, som er en slags krebs, der lever i floden. De har også sat yngel ud i vandreservoirs de har rundt på ejendommen og vi var velkomne til at sætte to ruser i den nærmeste og se om vi havde held til at samle nok til aftensmaden. Så ud i middagsheden og efter et par forsøg lykkedes det at gå i den rigtige retning og få dem placeret. I ventetiden sejlede Jacob og Kim en kanotur på floden for at fiske. Floden er meget mudret og lavtflydende lige for øjeblikket, men en fin tur, dog uden nogen fisk. Tilbage til poolen og så et check i ruserne, som gav ca. 15 halvstore yabbies. De venter nu i en spand, på at deres lidelsesfæller bliver fanget efter næste tømning af ruserne. Det skete efter mørket var faldet på (ca. kl. 20) med lommelygter. Kun yderligere ét stor eksemplar, men det bør være nok til en lækker snack i morgen. De blev kogt under stor morskab – kløerne er ikke sådan at kimse ad, og det lykkedes at placere en tændstik i ”lederens” ene klo. Den holdte yabbiechefen så som en anden olympisk fakkel eller stafet. Inden kogeriet var vi igen blevet trackteret med det store måltid – lamb caserole og chocolate pudding – mums. Apropos mums, så nåede vi også at lave lejrbål og riste marshmellows under stjernehimlen. Ligeså dybblå og skyfri, som himlen er om dagen, ligeså fantastisk er den sydlige stjernehimmel om natten. Vi kan kun genkende orions bælte resten synes vi ikke ligner det vi plejer at se. Mælkevejen ligger som et klart bånd på tværs af den sorte nat med hundredevis af enkeltstjerner strøet rundt omkring. Vi crasher rimeligt tidligt for vi er dels trætte og dels vil vi på tur til en nationalpark i nærheden.

To Ivanhoe & back again

A tourist tale ...
Vi stod tidligt op mandag og fik klaret morgenmad, nedpakning og bestilling af taxa fra hotellet inden kl. 8.00 – ”respekt” for os selv.
Vi kunne få bilen fra Thrifty biludlejning kl. 9 og ville gerne tidligt afsted – vi havde planlagt at køre 650 km til Ivanhoe nord for Melbourne. Det gik fint med at leje bilen – Misubishi Pajero V6 – model ”hele-svineriet”. Den var helt ny kun 3.100 km – det skal vi nok få pillet af den – vi har valgt ekstra superforsikring næsten uden selvrisiko.
Vi burde have haft internationalt kørekort – men det havde vi glemt at få lavet hjemmefra – Thrifty var ligeglade – men det er strisserne måske ikke. Så vi kører pænt og inden for hastighedsgrænserne – hvis vi kommer ud for et uheld begraver vi bare ofrene.
Turen ud af Melbourne gik fint – 2. påskedag er heldigvis også helligdag i Melbourne, så ingen trafik og endnu bedre, da vi først fik TomTom op at køre og hul igennem til GPS'en på Alex' PDA.
Bilen fungerer bare 100% omvendt, så jeg har visket vinduer ved hvert sving . Dernæst gælder det om at huske, at venstre er kort sving og højre altså er den store bue - ellers går der spøgelsesbillist i den. Da Lone overtager rettet, føler hun det som at være oppe til en ny køreprøve, og skal selvfølgelige kastes ud i en by med rundkørsel på rundkørsel – den forkerte vej rundt. Meget underligt.
Landskabet nord for Melbourne er tørt og bakket, og efterhånden kommer der vingårde. Vi ser også de første døde kænguruer i vejkanten. Temperaturen sniger sig op sidst i 20'erne med lette skyer. Resten af dagen går fint derud af. Landskabet skifter til pandekage-fladt, så langt øjet rækker med utrolig skiftende bevoksning – det ene øjeblik oaser med træer, det næste tøre mest gule græstuer, så lave fyr-agtige buske, lidt grå ørken-agtig jord og efterhånden også det berømte røde jord. NU føles det rigtigt som Australien!
Kl. 17.30 kommer vi til Ivanhoe (befolkning: 310) helt efter planen – Outbackens svar på KøleKileKøbing fra Disneys ”Biler”, synes ungerne. Vi starter med at spørge efter overnatning på hotellet, men de har kun plads til 2 ekstra. Den gamle trailerpark overfor er ”heldigvis” ikke hjemme, så vi tanker helt op og beslutter at køre de ekstra 180 km til Wilcannia, der er en lidt større by.
Hele dagen har vi set ”thunderstorms” skyer og regnvejr i horisonten – men det har været næsten helt tørt, der hvor vi har kørt og 31 grader. Der er godt nok regnvejr forude men det er jo asfalt – goddag mand økseskaft: Asfalten stopper efter 10 km og så er det våd dirt road. Først med små pytter, dernsæt fejer en kraftig sidevind vand og støv over vejen, der er godt med vand i grøfterne på siderne og jeg kører midt på vejen. Efter 10 km tager vi den første tur sidelæns – tracking kontrollen og 4WD knokler med at holde os på ret køl og jeg sætter farten ned til 60 km/t – 180/60 = 3 timers kørsel = fremme lige inden det bliver mørkt.
Lone ser ikke helt stolt ud – men hun holder bøtte. Der kommer en lokal pickup bagfra og overhaler – fjols tænker jeg – 10 km længere fremme ved Gypsum Palace frakørslen sidder han fast i muderet på sidevejen – så ku' han lær' det! Der kommer heldigvis en australsk farmer ned til ham fra en af græsningsindhegningerne - han stopper og vi får en snak over grøftekanten: ”Er det sikkert at køre mod Wilcannia” ”Don't know – might be exciting road ahead – though!”.... Han er lidt mere afslappet da han hører at bilen er med fuld 4WD og tracktion control – vi tøffer videre – eller shutter i gang er et bedre ord. Alle hjul fedter rundt nu – det røde australske ørkenstøv er blevet til fedtet sæbe. Jeg stopper og kigger ned – vi laver 5-10 cm dybe hjulspor nu. Niksen – det er for vildt det her. Vi laver verdens langsomste tre-punkts vending og shutter retur.
Inde over Ivanhoe kan vi se det næste tordenvejr trække op og temperaturen er faldet til 19 grader. 30 km ud i mudder og 30 km tilbage igen. Der fik vi sandelig vores ilddåb hvad 4WD angik. Vi når at se et par kænguruer hoppe rundt i krattet, og jubler da vi kommer tilbage til asfalt igen. Vores fine hvide Pajero er nu outback rød fra tagrællingen til fælgene. Trinbrædtet er en stor mudderkage.
Tilbage i byen får vi hjælp i hotellets pub og dermed kontakt med en anden trailerpark udlejer længere nede af vejen. Hun er lige kommet hjem fra påskeweekend og vil godt leje ud cash fra privaten – fordi hun ikke åbner sin tankstation/værksted/trailerpark før i morgen. 110 AUD senere tjekker vi alle fire ind i 5 personers skur. Surprise: Rent og pænt, god plads, sæbe og hånklæder, aircondition, køleskab fyldt med kolde glas og vand, toilet med bruser, TV, mikroovn osv. Lidt held i uheld, at vi ikke var tjekket ind i det gamle l... længere nede vejen.
Aftensmaden klares i den lokale alt-mulig-kiosk, Burgere med ”the Lot” og pommes. ”The lot” er spejlæg, ost, salat, løg mm. Super outback junk. Omkring kl. 22 går vi i seng. Det har længe kæmpe-lynet i horisonten – nu kan vi også høre det – 3 km væk – nu regner det – krack og kaboom – nu regner det vandrette stråler – så får vi da bilen vasket. 10 minuter og hele gårdspladsen er under vand – 20 minutter senere stilner det af. Peter får lov at sove hos Lone – han er ikke helt vild med det vejr. Vi falder alle i søvn lidt senere efter en dag, hvor vi kom fra den ene yderlighed til den anden, både hvad vejr, vej, stress og planlægning angår – vi får da prøvet lidt af hvert.
Stuck in the mud...
Her til morgen er det overskyet og alle dirt roads er lukket af myndighederne. Der er lige pludseligt langt til Trilby Station :-s Vi fik hjælp på posthuset til at ringe til Trilby Station (pga ingen mobil-dækning), som bekræfter, at vi må ad en omvej til Cobar og blive der til i morgen. Der skulle det til gengæld blive tørt nok til at køre det sidste stykke på dirt igen. Post-damen anbefaler, at vi booker i Cobar i forvejen, for byen er fuld af mine-arbejdere til den nye sæson. Så vi går over på ”stam-cafeen” som også har internet og googler på ”accommodation Cobar” og låner en fastnettlf. Så 2 x dobbelt-værelser skulle være i vente forude.
Halv 12 er vi endelig back on the road, for at tage de 170 km tilbage til Hay, inden vi igen kan komme nordpå (ca. 400 km). Flere kænguru-skilte og senere også både kænguruer, emu'er og en hel del kvæg (incl. på vejen) og får. Til gengæld møder vi kun 2 andre biler. Vi runder de 1000 km efter 1½ dag og har stadig en ½ dags kørsel forude. Det går ”lige ud ad landevejen” bogstaveligt talt – cruise controlen har virkelig sin berettigelse hernede. Vi kommer op i højden – 3-400 m over havet, med ”bjerge” i horisonten, så et helt andet landskab end i går, som ellers kun ligger 240 km længere vest på. Her er også meget mere frodigt og jævnligt advarselsskilte om flodway – hvor målepinden er op til 2 m for hvor meget vand der kan komme – så var det jo ”det rene vand” med de 3 inches vi fik i går. Vejret er ved at klare op med spredte skyer i horisonten og ca. 25 grader trods højden. Det lover godt for den sidste dirt-tur i morgen formiddag, som forhåbentlig bliver på tør vej.
Jacob og Peter klarer køreturene fint med hver sin GB eller spiller kort: Uno – de øver sig i at blive gode tabere - godt vi skal koere langt... Vi konsumerer adskillige liter kildevand om dagen og Kim og jeg har lige spist den sidste Saltfisk, indkøbt i Billund Lufthavn. Så er vi nede på at skulle klare os med de Gajoler, jeg købte sammesteds, før vi igen kan være tilbage i lakrids-territorie. Ellers har vi provianteret i diverse supermarkeder on the way, samt diverse sandwich og/eller burgerbarer. I går blev det også til gigant-cookies (frokost-tallerken-størrelse) – lige noget for Jacob. Det bliver interessant, hvad vi får serveret på Trilby Station den kommende uge. Især Peters begejstring for det australske cuisine har kunnet ligge på et lille sted indtil nu (bortset fra førnævnte cookies). Han får nok sin sag for med australsk farmer-kogekunst.
Vi nåede Cobar ca. kl. 18 og fandt et bedre hotel end der, hvor vi havde booket, så vi var installeret ved 19-tiden på et fint family room. Den tilhørende restaurant bød på mega T-bones, så dem gik vi efter og fik endelig "a taste of a real aussi steak".
Onsdag morgen var vi på landevejen kl. 9.30. Vi nåede at maile til vores værtinde, at vi var på vej og ville nå frem ca. ved frokosttid, om alt gik vel (læs: hvis føret var OK). Merete nåede også lige at få en SMS, inden mobil-dækningen forsvandt igen. Efter ca. 40 km var vi igen på dirt road, men de var fint tørre meget af vejen, så det gik derudaf. Ind imellem var der advarsler om flodways med målepinde på 2 m, men uden andet end en lille pyt.
På et tidspunkt nåede vi dog til en decideret oversvømmelse af vejen, og listede igennem. Kort efter mødte vi en af de få modkørende, som standsede og ville høre, hvad der var i vente. De kunne til gengæld fortælle om en noget dybere udfordring længere fremme, men bare vi holdt til venstre skulle det nok gå. De var kommet igennem uden 4WD. Det gik også for os, men med kaskader af vand op langs siderne af bilen, på trods af den lave fart, så det var dybt og knap 100 meter inden vi var ovre paa den anden side.
Vi slap for flere udfordringer og fik blot det afvekslende underlag at se – rødt, mørkerødt, gråt, gruset, tilbage til rødt, etc. Via Louth, som ikke er mere end 4 huse og en fælles kro, over floden og yderligere ca. 25 km, og så var vi endelig fremme. Det sidste stykke var på grå-brun jord – black dirt, som er aflejring fra Darling River.
Det var det, vi var blevet advaret mod i forgårs – endnu værre at køre når det et vådt end det røde jord, fordi det er ler-agtigt. Først stoppe mønstret i dækkene til, dernæst pakke leret sig omkring dine aksler og tilsidst hænge du på din egen mudderkage uden kontakt med jorden.
Vi blev mødt af Liz Murray, vores hyggelige og meget interesserede værtinde, som straks viste vej til vores "Overseers Cottage", med stue, 2 værelser, køkken, bryggers og bad. Fin størrelse og meget charmerende og ”autentisk” indretning. Lige udenfor ligger poolen - ikke stor, men den er der, til Jacob og Peters store fornøjelse. Vi er de eneste gæster – alle påske-gæsterne var kørt i morges, da de også kunne komme on the dirt-road igen.
Hovedhuset gør ikke meget væsen af sig. Ellers er der diverse lader, incl. til deres 4 fly og helikopter, hønsehus, hundegård, etc. Vi pakkede ud og fik serveret frokost bestående af quiche, salat, hjemmelavet saltkød, nybagt brød, og brownies til dessert – lækkert og luksus bare at sætte sig til. Liz spurgte til rejsen og forklarede om stedet og vores ophold. Hun serverer hovedmåltiderne + kiks og ost sidst på eftermiddagen. Køleskabet var vel assorteret med drikkevarer – ”ville I hellere have rødvin? - hvad vil I foretrække til morgenmad? - sig til, hvis I vil på tur – så laver jeg picnic eller I kan vælge at spise på pubben, og så betaler jeg bare senere.” Så det er meal-on-wheels – helt genialt og fundet til de penge :-)
Drengene kunne ikke vente længere på en svømmetur og selvom det var køligt, endte Peter også med at komme i, under stor hvinen. Det blev til insektjagt med net i poolen – god dykke-træning for Jacob. Senere fandt han termometret på bunden og konstaterede at det trods alt var 28 grader varmt. Luften var ca. det samme, med en let brise heldigvis.
Vi gik en lille walk-about langs floden og så deres camp sites. Masser af biller, myrer, fluer, og andet kryb og et par kænguruer. Tilbagevejen gik via deres flyplads og forbi hangaren med flyene.
Vi læste i deres intro-materiale, hvor meget det letter dagligdagen at overflyve de 200.000 acres i stedet for at køre rundt for at checke. (400 km i bil er 11 timer, men kun 1,5 i fly). Den ene søn er helikopterpilot og far Gary hjælper naboerne, når de har brug for fly-assistance. Der er styr på det. Vi så ikke meget til Gary – hårdtarbejdende farmer og åbenbart ikke meget involveret i gæsterne. Det er konens lille neben-geschäft. Børnene er enten i skole, på uni, eller allerede udearbejdende så ellers er de afhængige af løs hjælp til det grove. Aftensmaden levede helt op til frokost – farmens egne svinekoteletter fra den ene søns nyslagtede pig-lets, hjemmelavede pølser, flødekartofler, ovnbagte grøntsager, og brød. Desserten var is til drengene og plumpudding til os. God solid mad til alles fornøjelse. Selv Peter spiste nogenlunde.
Vi venter med at lave bål og skumfiduser til en anden aften, men vi måtte lige se stjernehimlen, som så mange i gæstebogen har skrevet om. Og den er fantastisk: Sky-frit, uden by-belysning i miles omkreds så Mælkevejen og Orions Bælte lyser uspoleret. Vi har fået masser af idéer til udflugter, køreture, vandreture, og tilbud om at komme med Liz ud og se fåre-handel lørdag. Floden trækker med en kano-tur i morgen og afslapning – vi har vist kørt 4WD nok for et par dage.
PS: Der er absolut ingen mobil-dækning, så vi kan ikke se SMSer. Vi lærte et nyt udtryk i dag: ”In the back-of-Bourke” = der hvor kragerne vender ... det er her vi er :-)
PPS: I faar ikke nogen billeder denne gang for det er en satelit uplink vi koerer paa lige nu.

3. og sidste hele dag i Melbourne.

Har igen været vågen det meste af natten – eneste mand der har kogt igennem er Peter.
Efter morgenmaden ser vi en SMS fra Mads fra Basketholdet – Jacobs hold har tævet dem alle til påske basket festival campen i Skovbakken – der hujes og danses Bakken dans i dobbeltsengen.
Vi tager trammen op til Victoria Markets – her sælger de alt mellem himmel og jord – til priser der kunne være Hjallerup marked værdige.
Jacob falder for en laser+lys+kuglepind dingenot til 6 AUD og senere en Basket Ball til 10 AUD. Peter derimod har de sidste 72 timer ævlet om en koalabamse – han bremser hårdt op hver gang vi har set en i en souvenirbutik. Men her på markedet får han andre ideer – først et plastic sæt med 5 super helte – jeg tror nok det er Spiderman, Batman, Hulk og så to fra Power rangers – det sætter ham hele 6 AUD tilbage, dernæst lyser øjenene op da han finder en ægte king-size-Yo-Gi-Oh-kort æske – kun 15 AUD. Den er fyldt glimmerkort, DVD, spildeck og jeg skal gi' dig, superliv og angrebspoint kort.

Vi traver videre på markedet – Et Aussie Roadsign med teksten ”I was born to Fish, but forced to Work” får mig straks til at tænke på Martin og ”Moff”. Senere takker Lone nej til at prøve afdelingen for rødt nissepige lingerie, heller ikke den lårkorte sygeplejeske uniform vil hun prøve – Damm: It's going to be a no hanky-panky holliday. Så vil jeg da bare heller ikke købe footiesokker eller nyt bælte... uafgjort.

På vej ud af markedet ser vi en dyrehandel – Lone skal ikke nyde noget – men vi andre tre går ned i kælderen for at se på krybdyr og fisk. Peter starter med at række tunge af en 2 meter python i glasbur – den gaber højt som svar og spiller med tungen – Peter er straks lidt mindre modig.
Der er alt fra skorpioner, frøer, over store varaner til små hurtige firben og øgler. Jeg hopper en meter, da jeg ud af øjekrogen ser en stor varan på en klippe og en sammenrullet python begge på gulvet ved siden af mig. Jeg finder dog hurtigt ud af, at det er dyrehandlerens svar på havenisser. Der er heldigvis kun slanger i terraierne – akvarieafdeligen er ringere end Bilka, så vi går op igen.
Vi når lige at se et par kasser med inskriptionen: ”Murray/Darling: 400 AUD” – så det er altså dagsprisen for slanger, der stammer fra det sted vi skal hen på Farmstay i næste uge. Kasserne var ikke store - men alligevel.
Vi tuller videre ned til ChinaTown for at spise sen frokost – vi kommer for sent til Tinas anbefaling – de har pause fra tre til seks, så vi ender med at finde en kinerser snask – 2 forretter og fire retter med drikkevarer – 42 AUD billigt, men herreringe – kødet er ikke købt på Victoria Markets slagtetorv, det er helt sikkert.
Da vi kommer ud småregner det – så vi tager trammen hjem til South Cross og kobler os på nettet....

Citywalking og afslapning i Fitzroy Gardens.

Vi kommer igen først op midt formiddag – jetlag skulle forbydes.
Nå men vi skal vel have set lidt på selve ”inner-city” efter strand- og forstadsturen i går.
Tina har fortalt, at der -30% udsalg i byens stormagasiner: David Jones og Myer – så afsted for at kigge-shoppe. Inner-Melbourne er ikke mere end en firkant på 3 x 3 km - maks. Vi bor lige på kanten, så frem med traveskoene og så afsted.
50 meter tilbagelagt og vi indser at det er for varmt til overtøj. Jeg går tilbage med trøjer og jakker. Familien når at pelse en donut-shop inden jeg når at tilbagelægge de 50 meter retur fra lejligheden – toast mætter åbenbart ikke alle lige godt – lær at drikke kaffe.

Først da vi når hovedstrøgene omkring krydset mellem Collins St. og Elizabeth St. begynder der at være mange mennesker. Godt vi ikke er her på en hverdag – der må være crowdet når alle officebygninger også er i gang.
Udover stormagasinerne er der mange arkader med små hyggelige eller mærkelige butikker – f.eks. en troldomskunstbutik med potions, tryllestave, pentagrammer osv. Harry Potter har åbenbart familie hernede.
Ved siden af ligger der endnu en lille underlig butik – her sælges udelukkende Babuskaer (de der russiske ”put-inden-i-hinanden” figurer) samt håndskårne skakbrædder/brikker. Jeg kigger lige op for at være sikker på, at der ikke står Diagonalstræde på skiltet.
Lidt længere henne bliver det mere normalt eller gør det: En porcelænsbutik med klassiske kongelige figurer, der danser med et tigerdyr, går tur med en Peter Plys eller har en grisling på armen. Og så lige en juvelerbutik – Lone får øje på en australsk diamantring, den er megastor - og dyr 79.999 AUD – lad os så lige komme ud i lyset igen, de her arkader er for underlige.

Efter shopperiet går vi mod Fitzroy Gardens – en af flere parker lige uden for city-firkanten. Frokosten bliver på en potugisisk ”kylling/piripiri chili”-grillbar. Her kan vi sidde og se Aussierne drysse forbi på fortovet, mens Melboune Sporveje knokler med at grave Flinders Street op og udskifte sporvognsskinnerne – det skal åbenbart klares her i Påsken før der kommer pres på trafikken igen.
Da vi når parken er der dejligt stille og roligt. Vi ser er brudepar blive gift i de fri, mens vi nyder en is, kage mv. på den skyggefulde café lige ved siden af. Peter og Jacob leger rugby-tacklinger på græsset, hvor de lokale ligger og koger i skyggen under de træerne.
Længere nede i parken kommer vi forbi en lille stenhytte. Et skilt forklarer, at Aussierne har været hjemme i England og nupse det her lille hus. James Cooks forældre boede i det omkring 1750'erne – 15 år senere i 1770 sejler sønnike forbi Australien, går i land ved Botany Bay (tæt på Sydney), sejler videre og optegner derefter hele østkysten.

Da vi går tilbage langs Flinders Street, graves der fortsat, ligges skinner og hældes beton på i rå mængder. Vi får øje på en lille gruppe bryllupsgæster, der står uden for et fint hotel og ryger – lige ud for dem midt på vejen er en mega gravemaskine der bryder beton op med en rigtig stor lufthammer. Surt at skulle danse brudvals til lyden og vibrationerne fra den: dong-dong-dong-dong-dong.

Første nat og dag i Melbourne

Flyveturen fra Hong Kong til Melbourne var ikke helt så lang som første del og det meste af tiden var der skyfrit, så man kunne se ned på Malysia, Indonesien og de andre østater.
Vi fløj ind over Australien ved Darwin og man kunne sagten fornemme størrelsen af Kakadue National Park – der var langt mellem hjulsporene – selv fra 10 kms højde.


Vi skulle tolddeklarere, at vi ikke havde for mange penge (10.000 AUD) i kontanter og at vi ikke havde frisk frugt, tyske pølser, sure sokker eller andre former for mulige smittebærerer af ikke-australske dyr og sygdonmme. Det tog lidt tid og kl. halv elleve blev vi lukket ud af lufthavnen og efter yderligere en halv times taxakørsel var vi ved hotellet.
Hotellejligheden er okay med 2 soverværelser, stue og fuldt køkken – men tomme køleskabe er kedelige og gør en ekstra sulten – så ungerne blev straks forladt på værelset – mens vi gik på jagt efter en 7-eleven og en ATM, så vi kunne blive likvide i AussieDollars. Der lå (u)heldigvis lige en Hungry Jack's (Burger King gone Down Under) lige ved siden 7-eleven butikken – så det blev også lige til en midnatssnack med Kids meal til ungerne og en enkelt Whoppermenu til deling mellem Lone og jeg. I seng kl. 01.00 med maven fuld af junk food – så er ferien startet.
Vi vågner 3 mand i vores seng – "Davs Peter - hvad laver du her?" Inden han får svaret ser vi på clockradioen – 12.00 – okay så flyveturen var måske lidt lang. 7-eleven breakfirst (toast, marmelade, juice og KAFFE), mens Lone lige SMS'er med Tina, at vi er vel ankommet til byen.
Ian og Tina foreslår straks, at vi skal mødes ude ved dem i Brighton. Metro/lokaltogene er måske ikke lige så nemme at regne ud som i London og Paris – men det lykkedes nu alligevel. Tina, Ian og lille Daniel på 2½ møder os på stationen og viser os først rundt i Brighton og dernæst langs den mega store bugt som Melbourne ligger ved. Syd-Frankrig gå hjem – der er km efter km efter km af strand, beachwalk og mega lækre beachside houses (de fleste kan faktisk købes for penge – sådan lige over med huset i Risskov). Bugten er simpelthen så stor og med så meget strand, at der må være byggegrunde nok. Man føler slet ikke at det er så over-udnyttet som f.eks. i Frankrig.
Taxa chauføren - der kl. elleve kører os hjem fra Tina og Ian, efter en super dinner og aften, hvor vi sammen med deres danske aupair pige – Nicoline, har diskuteret alt fra tegninger, over internettets betydning til byggeplanerne for deres nye hjem (et håndværkerkøb i Ians hjemby syd for London)
- begynder straks at køre så snart jeg og drengene er i bilen – han tror vi har været ude sent for at more os og gætter ikke på, at der kunne være en Mrs med.... Vi får ham stoppet og Lone kan stige ind i bilen også – jeg holder bøtte og lader ham selv forklare sig.....fnis..
Det viser sig hurtigt at det er en ægte ”Melbourneser-Taxa-sigthseeings-ekspert” vi kører med – Han forklarer uafbrudt om Melbournes udvikling og nævner med dyb understregning at:

1. Melbourne er den største by i verden.... (164 km i diameter fra Nord-vest til yderst i syd-øst)
2. Melbourne er verdens sportshovedstad.... (362 dage med sportskampe om året. Vi så altså også edder mange stadions, arenas og haller på både dagens tur ud og hjem
3. Melbourne har verdens højste lejlighedskompleks (94 etager med lejligheder fra bund til top)
4. Melbourne har verdens længste casino – godt nok kun det næststørste i etagemeter – men det længste... (en lille spillebiks på 1,7 km i længden).

Det passer sgu - vi kører forbi og kan se den enormt lange ildspyende facade fra den anden flodbred – Det har rekorden med 40.000 spilleautomater – det er naturligvis flere end verdens største casino har – Las Vegas gå hjem.
Da jeg nævner, at det er svært at se kundeunderlaget til så mange en-armede tyveknægte i en by med kun 3 mill indbyggere, bliver jeg hurtigt sat på plads: ”Are you kidding me, Mate? - You couldn't get a single seat in there if you wanted to!” Aussies er spilledjævle får vi fortalt – ludomaner om en hals, der spiller sig fra hjem, forretning og hele moletjavsen. (Jeg føler mig pludselig som et godt menneske, fordi jeg gav de 2 x 50-cents til tigger-fulderikken på South Cross station på vej ud til Brighton)
Poor bastards – ludomaner med ekstra hang til voldelig rugby, surfing, strandløveri, øl, og sort humor. Mental note: Melbourne vil passe fint til en tur med Tips-klubben.
Ved hotellet betaler vi: cash eller kort spørger jeg: ”You're choice mate, but creditcards gonna cost you an extra 20% in fee & charges” - Så frem med plasticsedlerne med indbygget husholdningsfilm. (Aussisedler er plastikbelagte med indbyggede ”plastikvinduer”)
I løbet at natten mærker vi alle 4 jetlagget – vi falder først for alvor i søvn omkring kl. 03.00 – surt.

Hong Kong Lufthavn

Det er morgen, men kroppen siger midnat...

Vi er nu nået sikkert frem til Hong Kong (10,5 timer) og skal straks videre på en ny 9+ timers flyvetur til Melbourne. :-(

Peter har tævet Jacob i Uno hele vejen og er egentligt i vældigt humør selvom han kun har sovet 2 timer. Han så lidt forundret ud dag han blev vækket til fly-morgenmad - men indtil videre tror han på at han har sovet hele natten.

Al-quida Jacob blev først knaldet for en 6-tommers saks i Billund lufthavn og siden har alle security checks også set vældigt mistænksomme ud når de kalder ham til side og vil have forklaret hvad den jerndims med riffelgang og det hele skal bruges til.

Forklaring: Han har selv pakket sin taske og ment at bord-blyantspidseren (sådan en med håndsving, skraldskuffe og det hele) ikke kan undværes når man skal lave lektier i Australien. Men sålænge han undlader at citere fra Yallahrup, men kun taler engelsk og dansk så lader de ham slippe om bord.

Verden i slowmotion....

Nu er det snart "juleaften".....
(Vi kan ikke vente og der er længe til......)
Vi er begge på orlov nu og tiden går med de sidste forberedelse:

• Haven er checket, luet og beskåret, så den ikke ligner Randers regnskov om 2 måneder.
• Fiskene har fået endnu et vandskifte - så de burde kunne overleve 2 måneder på automatfoder.
• Der er lavet skraldespandsplan, fundet tænd/sluk ure frem, gjort parat til nedpakning af computere, skærme mv. så ikke alt står fremme til frit skue osv.
• Har prøvepakket en af kufferterne: Ups.. 21 kg - man når altså hurtigt op på de 20 kg max.
• Huskelisten fra camping sommerferierne er løbende blevet omskrevet og udvidet hver gang en "husk-nu"-tanke har meldt sig.

Bonus: Peter havde hele 0.D. på besøg onsdag og her reddede vi os en Australien-info-aften hos familien Deutch, hvis yngste - Louise - går i Peters klasse. De var i Australien sidste efterår og tog også Cairns - Brisbane ruten i camper. Så der blev hurtigt arrangeret en aften, hvor der blev set billeder samt indhentet gode tips og erfaringer. Magnetic Island og "North Stradie" ved Brisbane er nu med på to-do-listen.

Louises far -Søren - advarede mod at vejene downunder ikke kan tilbagelægges som en "standard-tur" til Syd-Frankrig. Så vi skal nok ikke regne med at kunne logge dagsrejser som vi er vant til i stationcaren - slet ikke i en stor 6 personers 4.5 tons autocamper. (ups.. Det kræver jo stort kørekort - men det spørger de vist ikke efter.....).

Bekymring: Mon vi kan nå turen ind i outbacken på 2 dage... Jeg har lige efterset vores rute fra Melbourne til Ivanhoe (ca 700 km på asfaltvej). Den anden del af ruten fra Ivanhoe til Trilby Station (15 km syd for Louth), hvor vi skal bo en uge er på 400 km heraf 220 på dirt road:

http://www.exploroz.com/TrekNotes/NSW/Darling_River_Run.aspx

Har nu en plan B: Hvis dirttracket langs Darling River er no-go pga. vejret eller chauførens evner - så kører vi via Cobar til Louth, men det k(l)ør i speederfoden for at køre Off-road.....

PANIK:... Det lykkedes mig fredag at "gokke" LCD skærmen på min PDA-telefon, helt hvid skærm med kalaidoskob-mønstre - farvel TomTom navigation og telefon.. øv-bøv og p...

Heldigvis lånte min kollega Alex mig sin PDA og "Inder-nettet" har lånt mig en ny TomTom 6.0 med Australienkort. En anden kollega Martin fandt en "næsten ny" Nokia 6110 - ahh..... hvor har jeg savnet en simpel telefon. Reddet.....

Mangler nu kun at logge på firmaet mandag morgen for at tidsregistrere 8 x 5 dage: Ferie uden løn.