Første nat og dag i Melbourne

Flyveturen fra Hong Kong til Melbourne var ikke helt så lang som første del og det meste af tiden var der skyfrit, så man kunne se ned på Malysia, Indonesien og de andre østater.
Vi fløj ind over Australien ved Darwin og man kunne sagten fornemme størrelsen af Kakadue National Park – der var langt mellem hjulsporene – selv fra 10 kms højde.


Vi skulle tolddeklarere, at vi ikke havde for mange penge (10.000 AUD) i kontanter og at vi ikke havde frisk frugt, tyske pølser, sure sokker eller andre former for mulige smittebærerer af ikke-australske dyr og sygdonmme. Det tog lidt tid og kl. halv elleve blev vi lukket ud af lufthavnen og efter yderligere en halv times taxakørsel var vi ved hotellet.
Hotellejligheden er okay med 2 soverværelser, stue og fuldt køkken – men tomme køleskabe er kedelige og gør en ekstra sulten – så ungerne blev straks forladt på værelset – mens vi gik på jagt efter en 7-eleven og en ATM, så vi kunne blive likvide i AussieDollars. Der lå (u)heldigvis lige en Hungry Jack's (Burger King gone Down Under) lige ved siden 7-eleven butikken – så det blev også lige til en midnatssnack med Kids meal til ungerne og en enkelt Whoppermenu til deling mellem Lone og jeg. I seng kl. 01.00 med maven fuld af junk food – så er ferien startet.
Vi vågner 3 mand i vores seng – "Davs Peter - hvad laver du her?" Inden han får svaret ser vi på clockradioen – 12.00 – okay så flyveturen var måske lidt lang. 7-eleven breakfirst (toast, marmelade, juice og KAFFE), mens Lone lige SMS'er med Tina, at vi er vel ankommet til byen.
Ian og Tina foreslår straks, at vi skal mødes ude ved dem i Brighton. Metro/lokaltogene er måske ikke lige så nemme at regne ud som i London og Paris – men det lykkedes nu alligevel. Tina, Ian og lille Daniel på 2½ møder os på stationen og viser os først rundt i Brighton og dernæst langs den mega store bugt som Melbourne ligger ved. Syd-Frankrig gå hjem – der er km efter km efter km af strand, beachwalk og mega lækre beachside houses (de fleste kan faktisk købes for penge – sådan lige over med huset i Risskov). Bugten er simpelthen så stor og med så meget strand, at der må være byggegrunde nok. Man føler slet ikke at det er så over-udnyttet som f.eks. i Frankrig.
Taxa chauføren - der kl. elleve kører os hjem fra Tina og Ian, efter en super dinner og aften, hvor vi sammen med deres danske aupair pige – Nicoline, har diskuteret alt fra tegninger, over internettets betydning til byggeplanerne for deres nye hjem (et håndværkerkøb i Ians hjemby syd for London)
- begynder straks at køre så snart jeg og drengene er i bilen – han tror vi har været ude sent for at more os og gætter ikke på, at der kunne være en Mrs med.... Vi får ham stoppet og Lone kan stige ind i bilen også – jeg holder bøtte og lader ham selv forklare sig.....fnis..
Det viser sig hurtigt at det er en ægte ”Melbourneser-Taxa-sigthseeings-ekspert” vi kører med – Han forklarer uafbrudt om Melbournes udvikling og nævner med dyb understregning at:

1. Melbourne er den største by i verden.... (164 km i diameter fra Nord-vest til yderst i syd-øst)
2. Melbourne er verdens sportshovedstad.... (362 dage med sportskampe om året. Vi så altså også edder mange stadions, arenas og haller på både dagens tur ud og hjem
3. Melbourne har verdens højste lejlighedskompleks (94 etager med lejligheder fra bund til top)
4. Melbourne har verdens længste casino – godt nok kun det næststørste i etagemeter – men det længste... (en lille spillebiks på 1,7 km i længden).

Det passer sgu - vi kører forbi og kan se den enormt lange ildspyende facade fra den anden flodbred – Det har rekorden med 40.000 spilleautomater – det er naturligvis flere end verdens største casino har – Las Vegas gå hjem.
Da jeg nævner, at det er svært at se kundeunderlaget til så mange en-armede tyveknægte i en by med kun 3 mill indbyggere, bliver jeg hurtigt sat på plads: ”Are you kidding me, Mate? - You couldn't get a single seat in there if you wanted to!” Aussies er spilledjævle får vi fortalt – ludomaner om en hals, der spiller sig fra hjem, forretning og hele moletjavsen. (Jeg føler mig pludselig som et godt menneske, fordi jeg gav de 2 x 50-cents til tigger-fulderikken på South Cross station på vej ud til Brighton)
Poor bastards – ludomaner med ekstra hang til voldelig rugby, surfing, strandløveri, øl, og sort humor. Mental note: Melbourne vil passe fint til en tur med Tips-klubben.
Ved hotellet betaler vi: cash eller kort spørger jeg: ”You're choice mate, but creditcards gonna cost you an extra 20% in fee & charges” - Så frem med plasticsedlerne med indbygget husholdningsfilm. (Aussisedler er plastikbelagte med indbyggede ”plastikvinduer”)
I løbet at natten mærker vi alle 4 jetlagget – vi falder først for alvor i søvn omkring kl. 03.00 – surt.