søndag den 16. marts 2008

Verden i slowmotion....

Nu er det snart "juleaften".....
(Vi kan ikke vente og der er længe til......)
Vi er begge på orlov nu og tiden går med de sidste forberedelse:
  • Haven er checket, luet og beskåret, så den ikke ligner Randers regnskov om 2 måneder.
  • Fiskene har fået endnu et vandskifte - så de burde kunne overleve 2 måneder på automatfoder.
  • Der er lavet skraldespandsplan, fundet tænd/sluk ure frem, gjort parat til nedpakning af computere, skærme mv. så ikke alt står fremme til frit skue osv.
  • Har prøvepakket en af kufferterne: Ups.. 21 kg - man når altså hurtigt op på de 20 kg max.
  • Huskelisten fra camping sommerferierne er løbende blevet omskrevet og udvidet hver gang en "husk-nu"-tanke har meldt sig.

Bonus: Peter havde hele 0.D. på besøg onsdag og her reddede vi os en Australien-info-aften hos familien Deutch, hvis yngste - Louise - går i Peters klasse. De var i Australien sidste efterår og tog også Cairns - Brisbane ruten i camper. Så der blev hurtigt arrangeret en aften, hvor der blev set billeder samt indhentet gode tips og erfaringer. Magnetic Island og "North Stradie" ved Brisbane er nu med på to-do-listen.

Louises far -Søren - advarede mod at vejene downunder ikke kan tilbagelægges som en "standard-tur" til Syd-Frankrig. Så vi skal nok ikke regne med at kunne logge dagsrejser som vi er vant til i stationcaren - slet ikke i en stor 6 personers 4.5 tons autocamper. (ups.. Det kræver jo stort kørekort - men det spørger de vist ikke efter.....).

Bekymring: Mon vi kan nå turen ind i outbacken på 2 dage... Jeg har lige efterset vores rute fra Melbourne til Ivanhoe (ca 700 km på asfaltvej). Den anden del af ruten fra Ivanhoe til Trilby Station (15 km syd for Louth), hvor vi skal bo en uge er på 400 km heraf 220 på dirt road:

http://www.exploroz.com/TrekNotes/NSW/Darling_River_Run.aspx

Har nu en plan B: Hvis dirttracket langs Darling River er no-go pga. vejret eller chauførens evner - så kører vi via Cobar til Louth, men det k(l)ør i speederfoden for at køre Off-road.....

PANIK:... Det lykkedes mig fredag at "gokke" LCD skærmen på min PDA-telefon, helt hvid skærm med kalaidoskob-mønstre - farvel TomTom navigation og telefon.. øv-bøv og p...

Heldigvis lånte min kollega Alex mig sin PDA og "Inder-nettet" har lånt mig en ny TomTom 6.0 med Australienkort. En anden kollega Martin fandt en "næsten ny" Nokia 6110 - ahh..... hvor har jeg savnet en simpel telefon. Reddet.....

Mangler nu kun at logge på firmaet mandag morgen for at tidsregistrere 8 x 5 dage: Ferie uden løn.

Ingen kommentarer: